Myndigheder: OK til fusion af Casa og KPC

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen godkender fusionen af Casa og KPC Holding - opkøbet af KPC forventes gennemført i juni.
Torben Modvig, CEO i Casa og i det fortsættende fusionerede selskab, forventer handlen mellem de to brancheførende selskaber sluttet i juni. Foto: Casa.
Torben Modvig, CEO i Casa og i det fortsættende fusionerede selskab, forventer handlen mellem de to brancheførende selskaber sluttet i juni. Foto: Casa.

Ejendomsfonden ActivumSG, ejeren af ejendomsudvikleren og totalentreprenøren Casa, har fået et ja til fusionsplanerne med KPC Holding.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen, og derfor kan planerne om opkøbet af KPC, der skal munde ud i en fusion af de to førende selskaber i byggebranchen, fortsættes.

– Vi vil gerne takke for en kompetent og effektiv sagsbehandling af myndighederne. Den betyder, at vi nu forventer, at handlen mellem ActivumSG og ejerkredsen bag KPC kan lukkes endeligt allerede i løbet af juni, siger Torben Modvig, CEO i Casa, der fortsætter i rollen som CEO for det sammenlagte selskab.

Først ved endelig afslutning af handlen bliver der kommenteret på planerne for det kommende selskab.

Relateret indhold