Moe udvider sine norske forretninger

Mindre end et år efter, at de rådgivende ingeniører i Moe blev en del af virksomheden Artelia, udvider gruppen yderligere med et nyt opkøb i Norge.
Moe har købt op i det norske. Pressefoto.
Moe har købt op i det norske. Pressefoto.

Den norske ingeniørrådgiver Olav Olsen bliver en del af den nordiske forretningsenhed i Moe-Artelia og kommer til at have mere end 1.000 medarbejdere. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Olav Olsen og deres 110 medarbejdere er stærkt repræsenteret i Norge med kontor i Oslo og Trondheim. Virksomheden har projekter i både ind- og udland, hvor de arbejder med design af beton- og stålkonstruktioner til byggeri, infrastruktur- og off-shoreprojekter.

Olav Olsen, der er grundlagt i 1962, har en stærk markedsposition inden for byggeri, offshore og infrastruktur i Norge, er et strategisk godt match til Moes norske forretningsenhed, der er stærke på byggeri og installationer.

Vil erobre det nordiske marked

Artelia, og Moe har lagt en strategi for at erobre det nordiske marked. Sammen med Olav Olsen skaber de en stærk nordisk forretningsenhed, der kan tilbyde nye kompetencer til kunderne i Danmark og Norge og på sigt i de øvrige nordiske lande.

Med Artelias stærke organisation, er der muskler til at fortsætte en ambitiøs vækststrategi i Norden. Olav Olsen har patenterede løsninger i flydende strukturer, der kan eksporteres over hele verden. Med de nye kompetencer ombord, er der nu mulighed for at udvikle offshore delen af rådgivningen både i Danmark, Norge og resten af verden.

Styrket internationalt samarbejde

Med Artelia har Moe fået hul på de internationale projekter. Moe har sammen med Artelia budt på opgaver inden for bæredygtighed, som Moe er førende inden for.

Lige nu er der samarbejder i gang omkring trafikanalyser og cykelinfrastruktur og fjernvarmeprojekter i Frankrig og flere internationale tilbud er ude i de nordiske lande, forklarer Christian Listov-Saabye, der er administrerende direktør for Moe:

– Moe har været etableret i Norge siden 2009. Med Olav Olsen ombord, styrker det vores position i Norge markant. Vi forener vores to organisationer i en integreret nordisk forretningsenhed for bedre at betjene vores kunder, lyder det fra direktøren, som og byder sine nye kollegaer velkommen – deriblandt Olav Weider, administrerende direktør for Olav Olsen:

– Sammen med Artelia vil vi fortsætte vores positive udvikling uden at gå på kompromis med vores stærke kompetenceprofil. Vi ser samarbejdet med Artelias internationale aktiviteter og Moes stærke skandinaviske position som springbræt i denne udvikling, siger han.

Relateret indhold