Milliarder til bedre lokaler – DI og Dansk Metal roser regeringens skoleudspil

Regeringen har netop præsenteret et nyt folkeskoleudspil, der bl.a. prioriterer både obligatorisk erhvervspraktik og 2,6 mia. kroner til at opgradere skolernes håndværks-, håndarbejde- og fysiklokaler.
En mere praktisk folkeskole med obligatorisk praktik og bedre faglokaler skal både løfte fagligheden og styrke elevernes forståelse for det omkringliggende samfund, lyder det fra DI. Foto: Gettyimages.

Og det får ros fra Dansk Industri (DI):

– En mere praktisk folkeskole med obligatorisk praktik og bedre faglokaler skal både løfte fagligheden og styrke elevernes forståelse for det omkringliggende samfund, siger Lars Sandahl Sørensen, der er adm. direktør i DI.

Læs også: Danskerne støtter op om en mere praktisk folkeskole

– Erhvervspraktikken er en unik mulighed for at give eleverne ikke bare praktiske, men også sociale færdigheder i mødet med en arbejdsplads. Arbejdslivet er fyldt med fællesskaber og forventninger. Begge ting er vigtige læringer at få med i værktøjskassen fra erhvervspraktikken, tilføjer Lars Sandahl Sørensen.

Særligt ét forslag glæder

Også hos Dansk Metal er der smil på læberne over regeringens udspil:

– Det er virkelig godt for folkeskolen og for vores børn, at regeringen lægger op til at gøre folkeskolen mere praksisrettet. Det har vi kæmpet for i mange år, fordi det vil komme alle elever til gode at se, at teori og virkelighed hænger sammen, siger forbundssekretær Kasper Palm, der er ansvarlig for uddannelsesområdet i Dansk Metal.

Han fremhæver særligt regeringens forslag om at gøre erhvervspraktik obligatorisk:

– Det er en central del af den dannelse af de unge mennesker, som folkeskolen skal stå for, at eleverne får en reel oplevelse af, hvordan det er at gå på arbejde. Det giver dem langt bedre muligheder for senere at vælge uddannelse på et oplyst grundlag. Det er vigtigt, at der kommer så meget kvalitet ind i tilbuddet som muligt, siger Kasper Palm.

Relateret indhold