Skills-fag under bygge og anlæg
- Bygningsstruktør, elektriker, murer, flisemurer, tagdækker, bygningsmaler, bygningssnedker, tømrer, gulvlægger, tækkemand, teknisk isolatør, vvs-blikkenslager, vvs-energispecialist, gartner, brolægger, anlægsgartner og anlægsstruktør.
Til januar er der atter DM i Skills, som denne gang er henlagt til Bella Center ved København.
I dagene 16. til 18. januar vil mere end 300 unge lærlinge fra erhvervsuddannelserne fremvise det ypperste de har lært inden for deres respektive erhverv.
De talentfulde unge stiller op i 45 konkurrencefag, hvor der i alle skal der findes Danmarksmestre. Antallet af konkurrencefag er ny rekord. Af disse er de 17 under bygge og anlæg.
DM-vinderne kåres lørdag den 18. januar om eftermiddagen af statsmininister Mette Frederiksen. Det betyder afslutningen på tre hektiske konkurrencedage, hvor forventeligt 65.000 tilskuere har været forbi hallerne i Bella Center.