By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) peger i en redegørelse på, at det slet ikke står så galt til med dyre almene boliger, som man måske kunne forledes til at tro, når man læser medierne.
Han slår fast, at der allerede i dag er mange relativt billige almene boliger, idet 62 procent af de almene boliger i 2013 havde en månedlig husleje på 5.000 kroner eller derunder, og kun 16 procent har en husleje, som ligger over 6.000 kroner.
– I forhold til nybyggeriet er der to ting, der er afgørende. Det ene er, hvad det koster at bygge en ny bolig. Og det andet er, hvor meget beboerne skal betale på de lån, der finansierer byggeriet. Med hensyn til det første er der sat et maksimum for, hvor dyr en almen bolig må være at opføre, oplyser Carsten Hansen.
Rimeligt niveau
Maksimumsbeløbet blev indført med virkning fra 1. januar 2004, og formålet er at undgå meget dyrt byggeri ved at fastsætte en øvre grænse for anskaffelsessummerne. Hensigten er at holde huslejen på et “rimeligt niveau”.
Der er fastsat forskellige maksimumsbeløb, idet der er differentieret mellem familie-, ældre- og ungdomsboliger samt mellem Hovedstadsregionen og forskellige dele af provinsen. Der skelnes desuden mellem etage- og tæt-lav byggeri.
Dertil kommer, at maksimumsbeløbet reguleres med et indeks, hvor nettoprisindekset og lønindekset for den private sektor hver vægter med 50 procent.
Startleje nedsat
Maksimumsbeløbet for familieboliger i eksempelvis hovedstadsregionen udgør for etageboliger, der påbegyndes i 2014, 23.320 kroner. pr. kvadratmeter.
Startlejen for en ny almen bolig blev i 2009 nedsat med 18 procent svarende til, at den samlede leje kunne reduceres med godt 12 procent. En nybygget gennemsnitlig almen etagebolig i København på 84 kvadratmeter, som udnytter maksimumsbeløbet fuldt ud, og som har gennemsnitlige andre driftsudgifter til renovation, henlæggelser, administration m.v. vil ifølge ministeren have en månedlig husleje på godt 7.350 kroner.
– Selvom der således også fremadrettet er et godt grundlag for billige boliger, skal der fortsat gøres en indsats for yderligere at billiggøre de almene boliger. Hovedsigtet vil her være på driften af de almene boliger, oplyser Carsten Hansen.
De samlede årlige driftsudgifter i den almene boligsektor udgør knap 30 milliarder kroner.
Kan reduceres
Godt en trediedel af udgifterne til de almene boliger ligger fast, men de øvrige udgifter – administration, renholdelse, vedligehold, forbedringer, indkøb af vare- og tjenester, forskellige forbrugsudgifter og forsikringsudgifter – er i større eller mindre grad påvirket af beslutninger enten på boligorganisationsniveau eller på afdelingsniveau.
– Disse udgifter kan på forskellig måde reduceres og derved medvirke til at reducere huslejen tilsvarende. Skal det ske, er det afgørende, at der hos kommuner, boligorganisationer og afdelinger kommer fokus på en stadig forbedret produktivitet og på en mere effektiv drift, slutter Carsten Hansen.
