Prisen blev givet af det anerkendte markedsanalysebureau Frost & Sullivan, der fastslår, at prisen er tildelt Mascot for virksomhedens evne til at producere og levere relevante højkvalitetsprodukter og løsninger til målgruppen. Man nævner den nyligt lancerede arbejdstøjsserie til byggeri og håndværk, Mascot Advanced, som eksempel.
Mascot forstår kundernes behov
Medarbejdere i byggeri, håndværk og industri stiller store krav til deres arbejdstøj. Ifølge rapporten er det netop her, Mascot gør en forskel ved at være opmærksom på de høje krav fra brugere af arbejdstøj. Tro mod virksomhedens arbejdsmetode og slogan “Tested to work” udvikles produkterne altid med fingeren på pulsen og med involvering af målgruppen.
»Denne tilgang sikrer, at Mascots arbejdstøj proaktivt opfylder og overgår kundens behov, når det kommer til detaljer, funktionalitet og æstetik, hvilket resulterer i høj kundetilfredshed«, står der i analysen fra Frost & Sullivan.
En blåstempling af arbejdsmetoden
Administrerende direktør for Mascot, Michael Grosbøl, var sammen med den øvrige ledelse taget til London for at modtage prisen.
Han fortæller, hvorfor han er særligt glad for at modtage en pris, der hylder produktkvalitet og produktinnovation.
– Arbejdstøjsbranchen består efterhånden af mange producenter og leverandører, og der er stor konkurrence. Derfor er det en stor ære, at Frost & Sullivan fremhæver Mascot som værende globalt bedst til at levere kvalitetssikrede og fremtidssikrede produkter til målgruppen. Jeg ser det også som en blåstempling af Mascots fokus på at fremstille de bedste, mest holdbare produkter, ikke de billigste, siger Michael Grosbøl.
Han tilføjer, at han også ser prisen som en anerkendelse af den måde, man hos Mascot udvikler produkter med mantraet: »Vi følger ikke trenden. Vi sætter den«.
Kvalitet er en bevidst strategi
Den høje produktkvalitet sikres gennem virksomhedens Tested to work-program, hvor produkterne bliver underkastet en grundig kvalitetskontrol før, under og efter produktionen.
Langt de fleste Mascot-produkter fremstilles på egne fabrikker i Vietnam og Laos. Alene i produktionen i Vietnam beskæftiger 70 medarbejdere sig udelukkende med kvalitetskontrollen af produkterne.