Lene Espersen, som har været formand for det Konservative Folkeparti, og som indtil i dag har fungeret som partiets politiske ordfører, stopper nu i politik, for at indgå som direktør for Danske Arkitektvirksomheder.
– Det er helt klart mit drømmejob, der er blevet tilbudt mig her, og det er på ingen måde, fordi jeg er blevet træt af det politiske arbejde, siger Lene Espersen.
Lene Espersen er cand.oecon. fra Aarhus Universitet, men har siden 21. september 1994 været medlem af folketinget.
– Jeg mener, at jeg kan bruge mine kompetencer, som jeg har opbygget efter 20 år i folketinget, og jeg glæder mig til at få fokus på dette område, hvor Danmark jo er et foregangsland, siger Lene Espersen og uddyber:
– Danmark er kendt for sin arkitektur, så derfor bliver det vigtigt at være med til at skabe fokus her.