Bygge- og ejendomsbranchen har et kæmpestort problem i København, og det har byen også. Kommunens tekniske forvaltning har nemlig 1500 ansøgninger om byggetilladelser liggende til behandling, og det sætter en bremse i byens udvikling.
Årsagerne er mange, og de er ikke alle kommunens skyld. Blandt andet har implementeringen af BR18 varet i over to år, og kommunens sagsbehandlere har hele tiden skulle forholde sig til nye fortolkninger.
Men mange af problemerne er af intern art. Det er svært for kommunen at tiltrække erfarne byggesagsbehandlere. Dem der gerne vil ansættes er unge, og mange kender slet ikke til området. Ventetiden har aldrig været længere, og en lang række af projekterne har endnu ikke fået tildelt en sagsbehandler.
Imens står udviklerne i en umulig situation. Midt i pandemiens konsekvenser for omsætning, jobs og nye investeringer ligger de mange byggeprojekter stille hen. Simpelthen fordi godkendelserne mangler. Desperationen er til at tage og føle på, og de mange jobs og afledte positive effekter projekterne medfører udebliver.
Langsom arbejdsgang
Når sagsbehandlingen endelig går i gang optræder gerne en ny katastrofe. Har bygherren eksempelvis glemt at medsende en fuldmagt fra ejeren, det kommunen kalder en mangel, beder forvaltningen selvfølgelig om dokumentet. Men herefter er resten simpelthen tavshed.
Der kan gå halve år fra kommunen modtager dokumentationen til bygherren igen hører nyt. På den måde optræder sagen som om sagsbehandlingen er i gang og at den lange ventetid handler om, at bygherren ikke har sendt de nødvendige papirer afsted.
Man får en mistanke om, at dette er en bevidst strategi fra kommunens side for at få statistikken til at se lidt pænere ud. Flere politikere på Københavns Rådhus, blandt andet de konservatives leder Jakob Næsager og Venstres borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, har politisk sat fokus på sagen og foreslået en fast track model for de lette byggesager. Hidtil forgæves.
Handlingsplaner er ikke nok
Forvaltningen svarer med endnu en handlingsplan, selvom byen skriger efter investeringer og ikke mindst ufaglærte jobs som en række københavnere har mistet som følge af Covid-19.
I nødens stund har udviklerne grebet til desperationens våben: De går i gang med ombygningerne og sikrer lovliggørelse af arbejderne i håbet om, at kommunen efterfølgende siger ok.
Men det er ikke en rimelig behandling af den hovedstad som er ramt hårdt af pandemien. Her er brug for at sætte så mange arbejder i gang som overhovedet muligt. For første gang i mange år flytter flere fra byen og hotel- og serviceerhvervet er i knæ.
Kommunen må være sit ansvar bevidst og sætte de ressourcer ind som er nødvendige for at få sagspuklen væk. En model kan være at lade private operatører foretage de indledende vurderinger af byggesagerne og dokumentere sagerne, hvorefter de kommunale sagsbehandlere kan tage over.Situationen er ekstraordinær og kræver derfor ekstraordinær handling.
