Kurven er knækket, men vi er langt fra i mål

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Nu tør vi omsider tro på, at kurven er knækket. Den første magiske grænse er krydset, og der er grund til at glæde sig over, at over 20 procent af de unge nu har valgt en erhvervsuddannelse.

I bygge- og anlægsbranchen er faglærte medarbejdere kernearbejdskraften. Og mange steder er det allerede nu svært at få kvalificerede medarbejdere.

Vi skal helt tilbage til 2012 for at se samme søgning til erhvervsuddannelserne. Og vi ser ind i en fremtid, hvor det bliver sværere og sværere for virksomhederne at få faglærte. Hvis ikke det lykkes at tiltrække flere unge til bygge- og anlægsuddannelserne, kan det blive svært at få fat i en håndværker til selv de mest basale opgaver.

Også brug for unge over 18

De unge, der søger ind på erhvervsskolerne direkte fra folkeskolen, udgør kun omkring en tredjedel af alle erhvervsskoleelever. Derfor er der et stort potentiale i at satse offensivt på også at få de lidt ældre unge interesserede i at blive faglærte.

Vi skal i de kommende år gøre alt, hvad vi kan, for at få flere unge til at søge erhvervsuddannelserne. De elever, der kommer direkte fra folkeskolen, er vigtige. Men det er på høje tid at sætte systematisk ind på at få flere af de voksne unge til at søge. Det gælder især dem, der måske allerede har en studentereksamen men ikke er i gang med en videregående uddannelse.

De politiske mål om, at 25 procent af folkeskoleeleverne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og at andelen skal stige til 30 procent i 2025, er meget ambitiøse. Ambitionerne skal ikke opgives, men det er absolut nødvendigt at begynde at markedsføre erhvervsuddannelserne langt mere offensivt både over for unge mellem 18 og 25 år og de egentlige voksenlærlinge over 25 år.

Relateret indhold