Kuben-koncept: Havehusene puster nyt liv i andelsboliger

I Aarhus forstaden Lisbjerg skyder et nyt bynært fællesskab op med rødder i andelstanken - et koncept som Kuben Management vil udbrede til hele landet.
I Lisbjerg er 39 andelsboliger og fem private boliger på vej - et nyt andelskoncept, som Kuben Management vil udbrede til andre dele af landet. Foto: Transform.
I Lisbjerg er 39 andelsboliger og fem private boliger på vej - et nyt andelskoncept, som Kuben Management vil udbrede til andre dele af landet. Foto: Transform.

NRGi og Kuben

  • NRGi er en accelerator for den grønne omstilling i Danmark. De er ejet af 225.000 andelshavere og består af 1.500 medarbejdere, som bidrager til et grønnere og et mere velfungerende samfund.
  • Kuben Management A/S arbejder med udviklingen af det byggede miljø i Danmark og er et datterselskab i NRGi med afdelinger i Aarhus, Aalborg, Kolding og København.

I disse år skyder mange nye bofælleskaber op. Små og større bebyggelser samlet omkring en fælles idé om, hvordan man kombinerer gode rammer for familielivet og det gode naboskab.

Ofte lagt på udstykninger et godt stykke uden for de større byer, hvor der er plads til at bygge, så det samtidig kan betales.

Havehusene er et af den slags nye fællesskaber. I Lisbjerg lidt uden for Aarhus er der i starten af april spadestik på det, der skal blive til 39 andelsboliger og fem private boliger.

Et miljøvenligt og bæredygtigt byggeri placeret omkring grønne fællesarealer.  Foto: Transform.
Et miljøvenligt og bæredygtigt byggeri placeret omkring grønne fællesarealer. Foto: Transform.

De opføres som blanding af treetagers townhouses, rækkehuse i to etager, samt stue- og etageboliger.

– Havehusene bliver skabt med natur, fællesskab og mangfoldighed som de bærende byggesten. Vi opfører et nyt boligområde, der er inspireret af det nære landsbymiljø med en fælleshave, der bliver det naturlige samlingspunkt og mødested for andelsboligforeningen, siger Ulf Christensen, adm. direktør for Kuben Management, der har udviklet husene i samarbejde med tegnestuen Transform og entreprenør Rasmus Jakobsen A/S, som også står for selve byggeriet.

Andelsboliger som alternativ til eje og leje – i hele landet

Lisbjerg er en Aarhus’ nye bæredygtige bydel, som er under udvikling og skal rummer 25.000 beboere. Den bæredygtige profil blev slået an allerede i 2016 med opførelsen af Lisbjerg Bakke, et markant træbyggeri, som for alvor markerede brugen af træ som fremtidens bæredygtige byggemateriale.

Foto: Transform.
Foto: Transform.

Havehusene bliver også et miljøvenligt byggeri med fokus på bæredygtighed og opføres som et DGNB Guld byggeri. Men der lægges også stor vægt på især den sociale dimension.

Ambitionen med Havehusene er således at genoplive andelsboligen, som et alternativ til ejer- og lejeboliger – som viser, hvordan byggefællesskaber også kan organiseres og realiseres.

– Med Havehusene bidrager vi aktivt til Aarhus Kommunes ønske om en blandet by, hvor andelsboligen som ejerform supplerer de mange lejeboligprojekter i byen. siger Ulf Christensen, administrerende direktør for Kuben Management.

– Andelsprojektet i Lisbjerg giver beboerne fælles ejerskab over byggeriet, og med projektets forskellige boligtyper er der mulighed for, at Havehusene kan appellere til en bred vifte af unge, familier og seniorer og dermed skabe et mangfoldigt boligfællesskab,

Kuben Management ser Havehusene som et frontløberprojekt og ambitionen er, at flere lignende fællesskaber og andelsboligprojekter skal opføres til andre dele af landet.

Bebyggelsen på i alt 4.572 etagemeter bebyggelse bliver DGNB Guld certificeret gennem implementering af bæredygtige løsninger. Boligerne vil efter planen stå færdige til indflytning i sommeren 2023, og på nuværende tidspunkt er 34 af andelsboligerne solgt.

Relateret indhold