Konference tager temperaturen på fremtidens energi

På Energipolitisk Konference i oktober er vækst i energien blandt et af fokusområderne, som de danske og internationale aktører vil diskutere.
Ledende repræsentanter fra Danmark, nabolande og EU vil diskutere fremtidens energi. Foto: Colourbox.
Ledende repræsentanter fra Danmark, nabolande og EU vil diskutere fremtidens energi. Foto: Colourbox.

Den danske energipolitik skal være langsigtet og internationalt fokuseret. Det er udgangspunktet for den debat, der skal finde sted på Energipolitisk Konference den 6. oktober 2016 i Industriens Hus i København.

Sikring af vækst i energien vil derfor være en af de ting, som repræsentanter fra ind- og udland vil drøfte på konferencen.

– Energipolitik skal handle om, hvordan vi sikrer Danmark grøn og sikker energi til en konkurrencedygtig pris. På den måde handler energipolitikken om at sikre samfundets vækstmuligheder. Erhvervspolitikken skal sikre, at energibranchen fortsat oplever vækst og skaber jobs og eksport, siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, der sammen med DI Energi står for arrangementet.

Indlægsholderne vil blandt andre være energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, administrerende direktør i DONG Energy Henrik Poulsen og administrerende direktør i Aalborg Portland Michael Lundsgaard Thomsen.

Internationalt fokus

Tirsdag den 4. oktober åbner det nye folketingsår og energisektoren vil være en af de store emner, som regeringen og de øvrige partier skal tage hånd om i det nye år.

Regeringen har i den forbindelse nedsat en energikommission, der skal diskutere, hvordan energipolitikken fortsat er markedsbaseret og i et internationalt samspil.

Til den debat vil direktør i Energi Norge Oluf Ulseth, direktør i den Svenske Energikommission Bo Diczfalusy samt MEP Morten Helveg Pedersen bidrage med internationale perspektiver.

Deltagelse i årets konference er gratis og tilmeldingen åbner i august.

Relateret indhold