Kommunal glæde over udvidede muligheder i ghettoområder

Bünyamin Simsek er rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Pressefoto.
Bünyamin Simsek er rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Pressefoto.

Kommunerne får mulighed for at påbyde salg og nedrivninger i ghettoområderne for at nå målet om højst 40 procent almene familieboliger inden 2030.

Det er partierne bag parallelsamfundsaftalen (regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti), som er blevet enige om at give kommunerne flere beføjelser. Det sker på baggrund af høringssvar fra blandt andre Kommunernes Landsforening.

Som rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune glæder jeg mig over, at forligspartierne imødekommer ønsket fra KL.

Vi kan nå et langt stykke i samarbejde og dialog med boligorganisationerne. Men i nogle tilfælde kan vi risikere at løbe panden muren på grund af lokale interesser. Det er derfor glædeligt, at man har lyttet til vores ønske, som er helt nødvendigt værktøj, hvis vi skal være sikre på at nå målet om højest 40 procent almene boliger.

Beføjelserne kan dog kun anvendes i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed med boligorganisationerne om en udviklingsplan.

Relateret indhold