31 millioner kubikmeter. Så meget vand bruger husholdningerne, kommunale ejendomme og industrien i København tilsammen om året. Eller rettere sagt så lidt vand, for i forhold til forbruget i Stockholm, Oslo og Helsingfors er dette vandforbrug markant lavere. Proportionelt bedømt ud fra antallet af indbyggere i hver hovedstad er det daglige samlede vandforbrug pr. person i København i gennemsnit således kun 135 liter mod 342, 264 og 180 liter i henholdsvis Stockholm, Oslo og Helsingfors.
Det viser en ny analyse om vandforbruget i Norden, som en af verdens førende producenter af sanitet og vandhaner, Grohe, har offentliggjort på hjemmesiden Vandbarometer.dk. Resultaterne glæder HOFOR, der står for vandforsyningen til københavnerne.
– Tendensen fra analysen matcher fint vores egne analyser, som bl.a. viser, at vi nu er nede på 104 liter vand pr. person pr døgn i de private husholdninger i København. Resultatet dokumenterer, at en mangeårig indsats fra både HOFOR og Københavns Kommune har båret frugt. Vi arbejder hele tiden på løsninger, der kan nedbringe forbruget. Indsatsen har både fokus på de tekniske installationer og forbrugernes adfærd, så vi kan minimere vandforbruget hos både private borgere og erhvervslivet, siger projektleder Mette Hansen fra HOFOR.
Samarbejde med Norge og Sverige
At københavnerne har et lavt forbrug i forhold til borgerne i de andre nordiske hovedstæder kommer ikke bag på Mette Hansen:
– Vi udveksler erfaringer med kollegaer, der arbejder med vand og vandbesparelser i både Norge og Sverige. I begge lande bruger de primært overfladevand til vandforsyning, og de har ikke før været udfordret på deres vandressourcer helt på samme måde som her i Danmark, hvor vi bruger grundvand. Vi er derfor foran med hensyn til vandbesparelsesinitiativer, og det betyder bl.a. er vi kan dele vores viden om vandbesparelser og brugeradfærd med de svenske kollegaer.
Forbrugsvaner og vandbesparelser
HOFOR gennemfører selv en række præanalyser i forbindelse med planlagte kampagner om vandforbrug, herunder hvilke vaner forbrugerne har i forbindelse med deres vandforbrug. De viser bl.a. at muligheden for økonomiske besparelser er et stort incitament for københavnerne, som samtidig forventer, at der automatisk er miljømæssige aspekter ved at spare på vandet.
Analyserne viser også, at der er forskel på motivationen til at spare på vandet hos unge og ældre. De unge synes, det er vigtigt at leve bæredygtigt og tage miljøhensyn. Men samtidig synes de også, at det er svært at finde ud af, hvilke hensyn der er bedst for miljøet . De ældre har allerede en sparementalitet, der bl.a. bevirker, at de sparer på vandet og er mindre motiverede til at ændre deres vaner.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';