København vil afslå langt flere ansøgninger om altaner

Hvis borgerrepræsentationen vedtager nye regler vil færre københavnere fremover få lov til at bygge altan, mens de få, som får lov, bliver mødt af flere krav.
Politikerne fratager tusindvis af borgere muligheden for at få altan og adgang til udeliv i direkte forbindelse med deres bolig, mener DI Dansk Byggeri. Pressefoto.
Politikerne fratager tusindvis af borgere muligheden for at få altan og adgang til udeliv i direkte forbindelse med deres bolig, mener DI Dansk Byggeri. Pressefoto.

Fremover vil ansøgninger om en altan fra beboere i meget bevaringsværdige bygninger, bygninger med mange dekorationer på facaden og ældre bygninger i smalle gader få nej til at opsætte altaner. Det skriver DI Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

DI Dansk Byggeri vurderer, at op mod 80 procent fremover vil få enten afslag eller en godkendelse på betingelse af, at altanen bliver markant mindre end planlagt. De nye og strammere regler er på dagsordenen i dag, når borgerrepræsentationen holder møde.

– Der lægges op til, at langt færre københavnere skal have mulighed for at få en altan, fordi ud over at flere vil få afslag, så skal altaner helt generelt være mindre. Derfor vil flere ansøgere for eksempel blive mødt med et krav om, at altanen kun må være 60 centimeter dyb, og så er altanen ikke brugbar til ophold, fordi der ikke engang er plads til to stole. Dermed vil en tilladelse i flere tilfælde være ubrugelig for beboerne, siger underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius.

Ny stramning af reglerne

Den seneste store ændring af retningslinjerne for altaner kom i 2016. Argumenterne for at stramme reglerne igen er, at der skal tages hensyn til dagslys, arkitektur, byliv og ulighed.

– Desværre stammer nogle af de eksempler på altaner, der har været fremlagt som begrundelse for yderligere stramninger, fra bygninger med altaner, der er opsat før de seneste stramninger i 2016. Vi bakker op om, at vi skal bevare de arkitektoniske værdier, og at altaner ikke må genere underboer og naboer, men det kan de nuværende regler langt hen ad vejen sørge for. Det er få præciseringer, der er brug for, ikke det store indgreb, der nu lægges op til, siger Torben Liborius.

Der er siden stramningerne i 2016 etableret mindst 10.000 altaner på både små og store ejer-, andels- og lejeboliger i København. Derfor forstår DI Dansk Byggeri ikke argumentet om, at altaner fører til mere ulighed.

– De nye retningslinjer vil betyde, at de lejligheder, der har altaner, vil blive endnu mere efterspurgte, mens der vil komme faldende interesse for lejligheder uden. En altan er ikke længere en luksus, men noget mange forventer. Ændringerne her vil føre til ulige muligheder for borgerne, hvor færre får adgang til at have en altan, siger underdirektør Torben Liborius, der fortsætter:

– Jeg vil anbefale, at udgangspunktet bør være reglerne fra 2016 med nogle få justeringer om altaner mod gaden, for reglerne er allerede restriktive i forhold til at passe godt på både bevaringsværdige bygninger og naboer. Og hvad angår uligheden, så skaber altaner bedre boliger, ikke ulighed.

Relateret indhold