Klima-kommune fortsætter: Opfører fjerde bæredygtige børnehus

Endnu et ambitiøst og bæredygtigt børnehus opføres i Gladsaxe Kommune. Blandt andet kompenserer træet i bygningerne for al den CO2, der udledes fra produktionen af samtlige byggematerialer, transport og opførelse.
Børnehuset får skoleklubben Egegården som nabo mod vest, en række træer som afskærmning mod Klausdalsbrovej og den lille sø Egedammen mod syd.
Børnehuset får skoleklubben Egegården som nabo mod vest, en række træer som afskærmning mod Klausdalsbrovej og den lille sø Egedammen mod syd.

Om Egedammen

  • Areal: 1.150 m2
  • Bygherre: Gladsaxe Kommune
  • Arkitekt: BBP Arkitekter
  • Landskab: Thing Brandt Landskab
  • Ingeniør: Lyngkilde Ingeniører
  • Entreprenør: Jakon

I Gladsaxe Kommune har man allerede tre svanemærkede børnehuse. Nu kommer der et nyt – Egedammen, der bliver bygget som en trelænget bondegård med skoleklubben Egegården som nabo mod vest, en række træer som afskærmning mod Klausdalsbrovej og den lille sø Egedammen mod syd. Bygningerne i sig selv fungerer faktisk som et stort CO2-lager, fordi der er brugt mest muligt træ, som har opfanget CO2 fra atmosfæren, og mindst muligt beton, som er meget klimatungt at producere.

Væggene i børnehuset bygges af massivt træ og isoleres med træfiberisolering. Og så bliver der brugt udvendig træbeklædning og genbrugsmursten. Ifølge en samlet analyse kompenserer træet i bygningerne for al den CO2, der udledes fra produktionen af samtlige byggematerialer, transport og opførelse.

Fra højre: Chef for dagtilbud og sundhed i Gladsaxe Kommune, Margit Gleerup, sammen med borgmester Trine Græse ved rejsegildet på Egedammen.
Fra højre: Chef for dagtilbud og sundhed i Gladsaxe Kommune, Margit Gleerup, sammen med borgmester Trine Græse ved rejsegildet på Egedammen.

Opdelt og overskueligt

Egedammen er indrettet efter devisen det nære i det store. Der er lagt vægt på at dele huset op i mindre dele, der er overskuelige for børnene. Hver længe får lokalt fællesrum med mulighed for mindre fællesskaber. Udendørs er legepladsen indrettet i forskellige områder, der tilgodeser børnenes forskellige behov for motoriske udfordringer og lege. Der bliver indrettet bålplads og shelter ned mod søen, ligesom der både inde og ude er tænkt på, at man skal kunne nyde udsigten til søen og følelsen af at være på tur i skoven.

– Bygningen er tænkt som en række af rumoplevelser, en slags én suite, med forskellige rumhøjder, bredder, lysindfald, efterklangstider og materialer. Små og store rum afløser hinanden som en række af udvidelser og sammentrækninger. Fra legepladsen, som man kan kalde børnehusets største rum, bevæger man sig gennem stadig mindre rum, fra fællesskab og aktivitet til mindre og mere private rum, så som legenicherne eller stillerum, der er skabt til ro og fordybelse, lyder det fra arkitekterne fra BBP Arkitekter, hvortil borgmester Trine Græse supplerer:

– Huset er også pædagogisk, personalemæssigt og økonomisk bæredygtigt. For børnenes mad bliver lavet i ét køkken i stedet for fire. Der er ét lederkontor i stedet for fire. Og ved at have små enheder i det store, kommer de mange forskelligartede pædagogiske kompetencer, som man har i et stort hus, flere børn til gode, siger borgmester Trine Græse.

Relateret indhold