I Danmark er der vækst i antallet af DGNB-certificerede byggerier: Både sølv, guld og platin. Forudsætningerne for en god “score” er ikke blot er en miljømæssig evaluering, men også en evaluering af, hvor socialt og økonomisk bæredygtigt et byggeri er foruden vurdering af den tekniske kvalitet og proceskvaliteten.
Altså en certificering på “all-round”-bæredygtighed med flere aspekter, der både skal score højt og samtidig afbalanceres for at opnå en DGNB-certificering. Det hele kan typisk først vurderes endeligt, når byggeriet er afleveret.
Siden lanceringen i 2012 er 90 byggerier blevet certificeret, og udviklingen ser ud til at eksplodere i 2020 med 54 byggerier tilmeldt præcertificering og 56 byggerier allerede tilmeldt certificering. Hvor det før primært var kontorbygninger, der blev certificeret, er boligbyggerier nu på vej frem. Samtidig er netop udkommet en analyse, der viser, at det ikke er dyrere at bygge bæredygtige projekter.
Jeg forventer derfor, at interessen for DGNB-certificeringer vil fylde mere i fremtiden, og at det i højere grad vil blive efterspurgt eller ligefrem krævet af bygherre, at der kan leveres et DGNB-certificeret byggeri, og det begynder også at blive et konkurrenceelement i udbudssituationer, om der kan tilbydes en bestemt certificering. Men også uden for udbudspligten har flere private bygherrer stillet krav om bæredygtighed, og med den fart der er på udviklingen, er jeg meget sikker på, at bæredygtighed bliver en del af lovgivningen i form af et nyt bygningsreglement.
Der er penge i bæredygtighed
I dag skal BR 18 overholdes ved nybyggeri – så er bygningen lovlig og kontraktmæssig. Men bygningen vil score lavt i bæredygtighedsperspektiv. Mange bygherrer har frygtet for store prisstigninger ved krav om bæredygtighed, og derfor var der en naturlig tilbageholdenhed siden startskuddet til certificeringsordningen i 2012.
Flere økonomiske analyser har imidlertid sidenhen fjernet denne skepsis, navnlig fordi det har vist sig, at der spares penge i driftsfasen, og der er kommet meget positive tilbagemeldinger fra brugerne i form af eksempelvis godt indeklima og gode lysforhold.
Hvis opnåelse af en bestemt DGNB-certificering skal til at være omfattet af totalentrepriser, kræver det, at totalentreprenører gør sig nogle tanker om at indrette produktionen efter at kunne leve op til de pågældende kriterier.
Det starter allerede i projekteringsfasen, hvor det stiller krav til projekteringsteamet, der skal kunne tænke ud af boksen og tænke løsningerne ind både i forbindelse med projekteringen og tidsplanlægningen. Valgmulighederne inden for materialer kan være begrænsede, flere processer ved byggeriet vil måske være anderledes, og samtidig skal det sikres, at byggeriet lever op til både lovgivningen og bygherrens øvrige krav.
Første skridt er taget
Endelig gælder der fortsat mangelsansvar for totalentreprenøren, som der også skal tages højde for ved de valgte løsninger. Som et nyttigt værktøj kan projektmaterialet sendes til præ-certificering for at identificere eventuelle problemstillinger på et tidligt stadie af byggeprocessen. Næsten alle præ-certificerede projekter bliver endeligt certificeret, og denne sikkerhed er også god at have for en totalentreprenør i udførelsesfasen.
Undervejs i byggeriet – og navnlig i afslutningsfasen – stiller det store krav til dokumentationsindsamling, da projektdokumentation for alle kriterierne skal sendes til conformity-check og herefter valideres, før der tildeles enten sølv-, guld- eller platincertificering.
Kontraktmæssigt er der flere veje man kan vælge at gå i forhold til regulering af konsekvenser for opnåelse/ikke-opnåelse af certificering, og også her forventer vi at se en udvikling hen mod mere standardiserede klausuler, der kan indgå i såvel rådgiverkontrakter og totalentreprisekontrakter.
Det første lille skidt er taget i YB 2019 for bygherrerådgivning, pkt. 7.29-7.31, hvor det er gjort til et tilvalg.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';