Der var spænding i luften, da Arkitektforeningens repræsentantskab i weekenden mødtes i Korsør til dette års repræsentantskabsmøde, for der var kampvalg om flere udvalgsposter – ikke mindst til valget af foreningens forperson.
Efter et par veloplagte valgtaler fra de to kandidater, eksisterende forperson Johnny Svendborg og leder af Arkitektforeningen Østjylland André Esbersen, kunne Johnny Svendborg – med to tredjedele af repræsentantskabets stemmer – kalde sig genvalgt forperson, vel vidende at størstedelen af medlemmerne støtter op om den linje, han og resten af bestyrelsen har lagt med foreningens strategi for 2022-24.
– Jeg vil fortsætte arbejdet med at udvikle en fremtidens forening, som styrker fagligheden på tværs af faget og sætter arkitekturens bidrag til den bæredygtige udvikling endnu stærkere på dagsordenen – både lokalt og nationalt, udtalte Johnny Svendborg lige efter valget.
Både nye og velkendte ansigter
Der var også valg til en række udvalgsposter i foreningen, hvor der både var genvalg, nyvalg og kampvalg. Følgende repræsentanter blev valgt:
Konkurrenceudvalget
Anna Maria Indiro, nyvalgt for tre år
Line Willacy, nyvalgt for tre år
Stig Ammitzbøll Jørgensen, nyvalgt for en etårig periode (suppleringsvalg)
Understøttelsesfondet
Helle Nielsen-Elgaard, genvalgt for tre år.
Ellen Margrethe Sloth Christensen, genvalgt for tre år.
Optagelses- og kvalifikationsnævnet
Rasmus Grønbæk, genvalgt i fire år som leder
Nicolai Steinø, genvalgt for tre år.
Redaktionsudvalget
Even Olstad, nyvalgt som leder for de næste fire år.
Hanne Dalsgaard, genvalgt for en etårig periode (suppleringsvalg).
Peder Baltzer Nielsen, nyvalgt for en treårig periode.
Ruben Andersen, nyvalgt for en treårig periode.
Responsumudvalget
Kim Christiansen, genvalg for tre år.
Jens Aaberg, nyvalgt for tre år.
Der blev også uddelt hædersbeviser i form af tegnelod:
– Katrine Lotz modtog et tegnelod i bronze efter en mangeårig faglig og dedikeret indsats som leder af Arkitektens redaktionsudvalg.
– Tyge Lundø Dahl fik overrakt et tegnelod for sin store og engagerede indsats som lokalleder af Arkitektforeningen Vestjylland fra 2007 til 2022.
– Therese Agerkilde, nuværende leder af Arkitektforeningen Vestjylland, fik overrakt et tegnelod for sit ordførerskab i de sidste fire år.