Ved årsskiftet trådte de nye konkrete klimakrav i BR 18 i kraft, som bl.a. har betydning for opnåelse af ibrugtagningstilladelse. Hidtil har krav om bæredygtighed stort set været båret af frivillige aftaler om f.eks. certificeringer, men nu bliver det også en del af den lovmæssige myndighedsbehandling.
Det får konsekvenser for alle parter. Nu skal branchen vænne sig til, at der også skal føres et klimabudget. Aftalerne skal bl.a. tage højde for, hvem der skal udføre klimaberegningerne og regulering af ansvaret for overholdelse af klimakravene.
Rettidig indsamling af løbende dokumentation kommer til at spille en stor rolle i praksis, så afvigelser fra klimabudgettet opdages så tidligt som muligt. Spillerummet for tilpasninger af projektet falder i takt med udførelsen.
Manglende ibrugtagningstilladelse betyder meget ofte, at der også skal placeres et forsinkelsesansvar (dagbøder).
Bæredygtighedstoget kører – det kræver plan og styring
Mange aktører arbejder meget seriøst med klimakravene og har for længst opdaget, at de nye krav i BR 18 kun er en “starterpack” og har indarbejdet bæredygtighed som en fast og vigtig del af strategiplanen.
Det er nemt at have bæredygtighed som en del af strategiplanen og en bestyrelse kan hurtigt blive enige herom. Det svære er implementeringen i dagligdagen – helt ud til maleren på byggepladsen.
Flere og flere har i erkendelsen af vigtigheden af “klimadagsordenen” strategisk valgt at ansætte specialkompetencer in-house, da man har vurderet, at outsourcing på dette punkt er for risikofyldt.
Færre udbud på pris
Vi skal vænne os til færre udbud på pris. Hidtil er entreprenøren ofte blevet inviteret til at byde ind med det billige og ikke det bæredygtige.
Bygherren skal øve sig i at opstille målbare og klare krav til bæredygtighed i udbudsmaterialet. Vil bygherren i praksis gå på kompromis med pris og kvalitet i bæredygtighedens tegn?
Vil bygherren bare overvælte hele ansvaret på entreprenøren (pisken) eller vil bygherren opstille incitamentsstrukturer til gavn for alle parter (guleroden)?
Vil forsikringsselskaberne forsikre bæredygtige ejendomme uden klausuler?
Købere af ejendomme har betydeligt fokus på bæredygtighed og kræver dokumentation og garantier herfor. Det har også betydning for finansieringen (muligheden for “grønne lån”) og vil også kunne påvirke lejeaftaler.
Mange lejere vil bo i en “grøn ejendom” og bruger det aktivt i markedsføringen og f.eks. ved rekruttering af medarbejdere.
Risikostyring
Byggebranchen bliver i disse dage meget påvirket af forhold som inflation, Ukraine, konkurser, materialeprisstigninger (og fald), aflyste byggeprojekter, prisfald på boliger mv.
Overskudsgraderne hos mange af de udførende entreprenører/ingeniører/arkitekter er i forvejen meget beskedne. Bare ét byggeprojekt som kører skævt, kan betyde en tur i skifteretten.
Det har derfor aldrig før været mere vigtigt med fokus på risikostyring.
Øget digitalisering er vigtig
Også byggebranchen vil kunne nyde godt af øget digitalisering og kunne med fordel finde flere fælles løsninger.
Det gælder ikke kun i relation til løbende dokumentation for overholdelse af klimakrav.
Der er mange fine målsætninger herom, men ofte er aftalerne, herunder i hvilket omfang f.eks. BIM modeller må bruges, uklare og hvem har så ansvaret for, at man ikke byggede efter sidste nye tegning?
Det nye AB 18 aftalesystem aktualiserer, at man kommer til at skulle deltage i “hurtige afgørelser” som led i løsningstrappen.
For ganske nylig gennemførte vi succesrigt en proces om “hurtig afgørelse” på kun 42 dage regnet fra anmodningen til parterne havde den hurtige afgørelse i hænderne.
Processen indebærer meget korte frister for indlæg og det var en klar fordel, at entreprenøren havde godt styr på en overskuelig journalisering af byggesagen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';