Der er grænser for, hvilke betingelser, der kan indbygges i et udbud for at sikre mod eksempelvis social dumping.
Arbejdsklausuler og sociale klausuler er i dag indarbejdet over store dele af den offentlige sektor, men når det kommer til at vælge ud fra, om virksomheder er flyttet i skattely, og dermed kan underbyde danske virksomheder, så er grænsen overskredet.
Bruno Jerup fra Enhedslisten har bedt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) redegøre for, om regionerne som led i deres udbud af opgaver – eksempelvis sygehusbyggeri – også kan inddrage spørgsmålet om en eventuel budgiver opererer fra skattely.
Styrket indsats
Ministeren slår fast, at “Skattelypakken” indeholder tiltag på udbudsområdet, der skal sikre en styrket indsats mod skattely:
– Det følger således af aftalen, at det skal indgå i den kommende danske udbudslov, at det skal være muligt for offentlige ordregivere at udelukke virksomheder, der har gæld til det offentlige på grund af skatteunddragelse, fra at deltage i udbud. Det gælder både i forhold til forpligtelser i det land, hvor virksomheden er etableret og i Danmark. Hvis en virksomhed, der er etableret i et EU-land, har foretaget transaktioner med henblik på at minimere deres skattebetaling i overensstemmelse med skattereglerne i det land, hvor indtægten er skattepligtig, er det derimod ikke muligt at udelukke virksomheden fra at deltage i et udbud, der ligger over EU’s tærskelværdier, oplyser Henrik Sass Larsen.
Ingen gennemsigtighed
EU’s udbudsregler betyder, at det offentlige kun må stille krav, der er knyttet til det man køber. Det gælder både krav til de oplysninger, som den offentlige ordregiver beder ansøgere og tilbudsgivere om at stille til rådighed, de kriterier som ordregiveren ønsker at lægge vægt på ved vurderingen af, hvem der skal vinde kontrakten og eventuelle specifikke krav til kontraktens gennemførelse.
– Et krav om tilstrækkelig gennemsigtighed, så det er muligt at gennemskue den konkrete selskabskonstruktion, som ligger bag ved budgiveren, vil ikke have tilstrækkelig forbindelse til den ønskede anskaffelse, idet et sådanne krav vedrører virksomhedens generelle forhold. Kravet vil derfor hverken kunne stilles i forbindelse med udvælgelsen af egnede økonomiske aktører eller i forbindelse vurderingen af, hvem der skal vinde kontrakten, slutter erhvervs- og vækstministeren.
