Ikke udelt begejstring i byggebranchen for OPP

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt var torsdag vært ved en konference om OPP i byggebranchen.
Hans Chr. Scmidt kunne godt ønske sig større interesse i Folketinget for at bruge OPP. Foto: Dan Bjerring.
Hans Chr. Scmidt kunne godt ønske sig større interesse i Folketinget for at bruge OPP. Foto: Dan Bjerring.

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt har aldrig lagt skjul på, at det der med ‘bygningsminister’ ikke ligefrem var hans politiske livret, da statsministeren ringede og tilbød ham en ministerpost.

Til gengæld erkender ministeren nu, at han gennem de mange møder med aktører rundt om i landet er blevet fascineret af og begejstret for byggesektoren, og den 17. november klokken 16.30 – altså efter almindelig arbejdstid – var en lang række vigtige interessenter mødt frem, da der i Transport- og Bygningsministeriets nye konferencebygning blev holdt et møde om OPP i byggesektoren. Senere i december følger et lignende møde om OPP på infrastrukturområdet.

Vi er på et begynderstadie i forståelsen af OPP. Jeg kunne ønske mig større interesse i Folketinget for at bruge OPP end at bruge OPM – Other Peoples Money.

Hans Chr. Schmidt Transport- og bygningsminister

OPP Light

For Hans Chr. Schmidt er det vigtigt at vide, om der overhovedet er interesse for OPP i byggesektoren, og det stod efter indlæggene da også klart, at OPP kan udføres på forskellige niveauer – noget nogle blandt andet kaldte OPP Light.

– Jeg bliver klogere, hver gang jeg er sammen med folk fra byggesektoren. Jeg synes, at det er mere spændende at fokusere på, hvilke muligheder, vi har i fremtiden, i stedet for at fokusere på de fejl, der er lavet i fortiden. Budskabet på OPP-mødet var ikke mindst, at vi skal søge at få transaktionsomkostningerne ned. Vi skal se mere på totaløkonomien med nogle modeller, hvori det indgår, hvor lang tid et byggeri kan holde. Vi skal også vurdere selve organisationsmodellen, hvor dem med stor viden på området overtager styringen, siger Hans Chr. Schmidt til Dagens Byggeri.

Et begynderstadie

Begejstringen for OPP blandt de fremmødte fra byggesektoren var umiddelbart – og måske lidt overraskende – til at overse.

– Vi er på et begynderstadie i forståelsen af OPP. Jeg kunne ønske mig større interesse i Folketinget for at bruge OPP end at bruge OPM – Other Peoples Money. Nu sætter vi fokus på OPP. Der er nok også behov for flere modeller. OPP er mange ting, og vi skal have et åbent sind for, hvordan vi gør det bedst, siger ministeren videre.

Penge man ikke har

Blandt de barrierer for øget brug af OPP, der blev nævnt på mødet, er deponeringsreglerne, men her sætter Hans Chr. Schmidt hælene i.

– Deponeringsreglerne er ikke en barriere for de kommuner, som har sparet sammen eller afsat penge til et byggeri. De kan vælge, om de vil leje sig ind eller selv stå for byggeriet. Ønsket om at fjerne deponeringsreglerne skyldes, at så kan der komme endnu mere byggeri i gang for penge, man ikke har. Der skal være en styring, sagde Hans Chr. Schmidt.

Ikke byggebranchens barrierer

Blandt deltagerne i mødet var erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri, og han sagde om den lidt afdæmpede begejstring for OPP, at byggebranchen er begejstret for OPP, når det er den rigtige løsning i forhold til at igangsætte byggerier, der er problemer med at få besluttet.

– OPP har mange positive elementer, men det er ikke byggebranchen, der lægger barriererne. Barriererne er modet til at turde og diskussionen om, hvor længe man binder sig til vedligeholdelsen. Desuden er der transaktionsomkostningerne, som har været meget store i startfasen. Vi håber nu, at transaktionsomkostningerne kommer ned, fordi man har prøvet det før. En af udviklingstendenserne inden for OPP er, at der skal være forskellige varianter, der egner sig til forskellige former for byggerier og bygherrer. Standardisering med fleksibilitet. OPP handler ikke kun om finansiering, men det er en organisationsform, der skal høste de fordele, der er ved bedre totaløkonomi og en længere horisont med større opmærksomhed omkring, hvad en bygnings skal kunne i forhold til de mere traditionelle organisationsformer, siger Torben Liborius til Dagens Byggeri.

Relateret indhold