100 studieboliger i Reykjavik, Island, skal have monteret danske vinduer udviklet og produceret på den jyske vestkyst.
Projektet er tegnet af arkitektfirmaet Arkþing Nordic for Byggingafélag Námsmanna – og en del af boligerne skal fungere som “co-living” boliger, hvor flere beboere deler stue og køkken. I alt bliver der plads til cirka 150 beboere når de 100 boliger står færdige i september 2022.
Vinduer og døre er af typen Frame IC fra Idealcombi, som skal levere i alt 482 elementer. Vinduesserien egner sig særdeles godt til det barske islandske klima, da vinduerne har en indbygget kerne af Idealcore, som er et uforgængeligt og superisolerende materiale, der sikrer lang holdbarhed, gode energiværdier og dermed god totaløkonomi.
Det bliver Al-Verk ehf, , som i forvejen har stor erfaring i montagen af Idealcombi vinduer, der skal stå for vinduesmontagen.
Det er et rent islandsk hold, som står for projektet i Nordatlanten. Nemlig arkitekterne fra Arkþing Nordic, bygherren Byggingafélag Námsmanna samt totalentreprenøren Al-Verk.