IDA: Brug 300 milliarder kroner på renoveringer frem mod 2045

Der skal investeres massivt i landets eksisterende bygningsmasse, hvis Danmark skal nå EU's fælles målsætning om klimaneutralitet.
Pernille Hagedorn-Rasmussen, chefkonsulent ved IDA. Pressefoto.
Pernille Hagedorn-Rasmussen, chefkonsulent ved IDA. Pressefoto.

Som følge af det danske medlemsskab af EU har vi forpligtet os til klimaneutralitet i 2050. Men vejen dertil er ikke gratis. Der er behov for kolossale investeringer – over 1100 milliarder kroner over de næste mange år, hvis man spørger forskere fra Aalborg Universitet og ingeniørforeningen IDA. Det viser en ny rapport, som de har delt forfatterskabet på.

Alene 309 milliarder kroner skal afsættes til at energirenovere landets eksisterende bygningsmasse, forklarer Pernille Hagedorn-Rasmussen, der er chefkonsulent i IDA. Udfører man den opgave – i tilgift til rapportens andre anbefalinger, kan klimamålet nås allerede i 2045.

Hun, der har været foreningens tovholder på udgivelsen, opforderer til, at såvel offentlige myndigheder som private aktører placerer renoveringerne allerforrest, når klimabussen ruller.

– Det er helt centralt, at vi ikke glemmer energirenoveringerne, når vi jagter målet om klimaneutralitet. Det er dem, der kommer til at sikre, at vores energiforbrug ikke vokser hurtigere, end vi kan nå at indhente det på andre områder som eksempelvis omstillingen til el i stedet for fossile brændsler, forklarer hun til Dagens Byggeri.

Der er altså basis for, at håndværkerne, som lige nu har rigelig travlt, får masser at lave i fremtiden. Men primært dem, som evner renoveringer lige så vel som nybyggeri.

Mere træ og mere bæredygtighed

Det anbefales blandt andet i rapporten, at CO2-kravene for nybyggeri, som er fastsat i aftalen om den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, bør indfases hurtigere og strammes.

Man ønsker desuden at sikre, at kravene fremmer anvendelsen af træ og andre klimavenlige bygningsmaterialer og løsninger samt sikrer, at byggepladserne hurtigst mulige blive fossilfrie.

– Vi anbefaler også, at politikerne fastholder de støtteordninger, som allerede er aftalt. Energiaftalen fra sidste sommer til eksempel rummer nogle fine støtteordninger til private, som kan hjælpe til klimaomstillingen af den private boligmasse, forklarer Pernille Hagedorn-Rasmussen.

Det kan muligvis afskrække mange af de store investorer, at rapporten er så fokuseret på renoveringer frem for nybyggeri. De fleste økonomiske cases viser, at det bedre kan svare sig at bygge nyt frem for at renovere.

Men når det gælder klimaet, er det en anden valuta, der tæller, lyder det fra chefkonsulenten.

– I efteråret sidste år udkom Rambøll med en rapport, som viser renoveringer er mindre CO2-intensive end nybyggeri. Så vi er nødt til sikre, at renoveringerne får en mere fremtrædende placering, når det kommer til både privates som det offentliges investerings-kroner, siger Pernille Hagedorn-Rasmussen.

Relateret indhold