En voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet for bygge og anlægsvirksomhed har for nylig taget stilling til spørgsmål omkring forståelsen af nogle forsikringsbegreber, som ofte anvendes i entrepriseaftaler.
En bygherre, i form af en kommune, havde indgået totalentrepriseaftale omkring renovering og ombygning af en skole. Før afleveringen indtraf der en meget omfattende vandskade (nedbør) på skolen. Der var ikke forsikringsdækning.
Parterne havde aftalt, at bygherren skulle tegne en “udvidet all-risk forsikring (udvidet entrepriseforsikring) jf. ABT93 §8”. Totalentreprenøren var af den opfattelse, at bygherren havde forsømt dette, og at bygherren derfor ved at tegne en forsikring, der var markant anderledes, derfor selv måtte betale for vandskaderne på samme måde, som det ville have været tilfældet, hvis bygherren havde tegnet en all-risk forsikring efter gængse forsikringsretlige principper.
Totalentreprenøren mente, at bygherren ikke havde tegnet en all-risk forsikring men kun en stormskadeforsikring.
Ikke medhold
Bygherren havde tidligere anvendt en anden entreprise- og montageforsikring, som efter totalen-treprenørens opfattelse ville have dækket vandskaderne men som ikke konkret var aftalt. Totalen-treprenøren skulle således bevise, at bygherren havde tegnet en ringere forsikring end aftalt. Heri fik han ikke medhold.
Voldgiftsretten henviste til, at der ikke gælder offentligt fastlagte normer for, hvilke krav en “all-risk” forsikring skal opfylde, og totalentreprenøren havde ikke kunne henvise til retspraksis, branchekutymer eller andet, som støttede synspunktet.
Afgørelsen viser, at aftaleparterne ofte anvender forsikringsretlige termer i flæng. For at undgå en lignende situation kan forsikringsvilkårene gøres til en del af entrepriseaftalen, så parterne med åbne øjne ved hvad de går ind til.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';