Letbanens økonomi
- Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster osv.), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.
- Anlægsbudgettet er på 8,2 mia. kr.
- Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at selskabets samlede gæld for betaling af anlægget skal være tilbagebetalt i 2059.
- Driftsøkonomien indgår som en del af det samlede langtidsbudget, som kan findes i selskabets årsrapporter på hjemmesiden.Forud for idriftsættelse udarbejdes en opdateret passagerprognose og et opdateret driftsbudget.
Som mange andre bygge- og anlægsprojekter går heller ikke Hovedstadens Letbane fri. Stigende materialepriser, mangel på arbejdskraft og en krig i Ukraine er den giftige cocktail, som nu får letbanen til at varsle en markant overskridelse af budgettet på 8,2 mia. kroner på op mod 10-15 procent for at få projektet færdiggjort.
Det betyder, at de 11 kommuner, som den 28 km lange letbane løber igennem på sin vej fra Lyngby i nord til Ishøj i syd, og Region Hovedstaden kan se frem til at skulle betale op mod 1,2 mia. kroner yderligere.
Det skriver Hovedstadens Letbane i pressemeddelelse.
– Der er mange faktorer, som påvirker projektets risici, bl.a. de uventede globale faktorer med covid og krigen i Ukraine, der har gjort det ekstremt udfordrende for os at sikre fremdriften og økonomien på projektet. På baggrund af den ændrede risikoprofil vurderer vi derfor nu, at det ikke er sandsynligt, at Letbanen kan færdiggøres med det nuværende budget, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.
– Når vi kommer med denne risikovurdering nu, er det ikke, fordi pengene er brugt, men det er en early warning. Med en forhøjelse af budgetrammen har vi fortsat en forventning om, at Letbanen vil kunne åbne som planlagt. Men som med andre tilsvarende komplekse projekter er der selvfølgelig vedvarende usikkerhed, forklarer Erik Skotting.
Vi undervurderede kompleksiteten
Direktøren erkender, at letbanen har været tynget af en kompliceret planlægning og kontraktindgåelse, som har påvirket projektet.
Foruden at projektet har skulle lande aftaler med et mylder af vejmyndigheder og ledningsejere, har man oveni også skulle forhandle en ny tidsplan allerede før anlægsstart pga. procesmæssige forsinkelser i forbindelse med ejergodkendelsen.
Samtidig blev ledningsomlægningerne ikke som vanligt foretaget forud for kontraktindgåelse med entreprenørerne, hvilket har betydet, at lednings- og anlægsarbejder i vidt omfang har skullet foregå parallelt.
– Når vi sammen med vores entreprenører kigger tilbage på opstarten og vores indledende prioriteringer, kan vi i dag se, at vi nok har undervurderet konsekvenserne af kompleksiteten i projektet, siger Erik Skotting.
– På papiret kan det måske se enkelt ud, men i realiteten må vi erkende, at vi ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes bl.a. vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang. Antallet af ledningsejere, vejmyndigheder og entreprenører har gjort processerne mere komplekse end forventet, særligt med de globale udfordringer vi har stået med. Det har ikke været enkelt, og det er en læring, som vi vil gøre meget brug af i de afsluttende faser, siger Erik Skotting, der dog stadig forventer, at letbanen kan åbne planmæssigt i 2025.
