Hjælpen er på vej: Sådan bliver hele byområder gjort bæredygtige

Bæredygtighed i opstartsfasen fylder meget på konkrete byggerier, men ikke i udviklingen af hele byområder. Et nyt værktøj giver det fulde overblik over afgørende hensyn, der skal tages tidligst muligt.
- Der er fortsat meget at vinde ved at tænke bæredygtighed mere ind allerede i udviklingsfasen - langt før, der kommer konkrete byggerier på tegnebrættet, lyder det fra projektgruppen bag nyt opstartsværktøj.
- Der er fortsat meget at vinde ved at tænke bæredygtighed mere ind allerede i udviklingsfasen - langt før, der kommer konkrete byggerier på tegnebrættet, lyder det fra projektgruppen bag nyt opstartsværktøj.

Følgegruppen består af:

  • – Kommuner: Albertslund Kommune, Herlev Kommune, Esbjerg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Randers Kommune.
  • – Bygherrer: NREP, By & Havn og PensionDanmark.
  • -Rådgivere: Grandville, Aaen Engineering, Rambøll, Schønherr og Cobe.

For otte år siden blev DGNB for byområder søsat i Danmark, og i ligeså lang tid har Green Building Council Denmark gennemført kvalitetssikring på flere, ambitiøse byudviklingsprojekter.

Men ifølge Kreils Kieler Ekelund, der er ekspert i bæredygtig byudvikling hos Green Building Council Denmark, har der manglet et værktøj, som skaber en ramme for at arbejde med bæredygtighed, inden man igangsætter DGNB Byområder.

En erfaring, der understøttes af meldinger fra mange af Green Building Council Denmarks medlemmer, som udtrykker et stort behov for en tidligere og mere overskuelig indføring i bæredygtighed og DGNB på bydelsniveau:

– I vores arbejde med at skabe mere bæredygtige byområder har vi lært samme lektie, som mange har lært ved bygninger: Jo før man indtænker bæredygtighed, desto nemmere er det at skabe mere bæredygtighed. Derfor har vi længe haft et ønske om at udvikle et værktøj, som kan hjælpe med netop dette, siger han.

Og det værktøj er klar nu.

Forskellige termer og tilgange i spil

Sammen med tegnestuen Urban Power og støttet af Realdania har organisationen udviklet et gratis opstartsværktøj målrettet kommuner, bygherrer og rådgivere, som ofte alle vil være en del af opstartsfasen.

– Når vi sidder med en kommune og en bygherre er der mange forskellige termer og sprog i spil. Nogle taler FNs verdensmål, andre CO2-regnskab og solceller, mens nogle allerede tidligt i forløbet er meget fokuseret på den konkrete DGNB-certificering, fortæller Rune Veile, arkitekt og partner hos Urban Power, og uddyber:

– Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får bedre muligheder for at kunne italesætte bæredygtigheden i byområder og skabe overblik over hvad, der skal besluttes og hvornår – og hvordan de mange forskellige faktorer påvirker hinanden.

Følgegruppe og den nyeste viden

I projektet vil en række af fremtidige brugere af værktøjet bliver inddraget – både kommuner, bygherrer og rådgivere – for dermed at sikre værktøjets anvendelighed og udbredelse.

Derudover vil Green Building Council Denmark løbende holde værktøjet ajour med nyeste viden og sikre samspil med DGNB-certificering af byområder.

Værktøjet forventes af blive lanceret i sensommeren 2023.

Relateret indhold