Hjælp hinanden med at skabe praktikpladser

Lad os være ærlige: Det tager mindst et år, før det på nogen måde kan være økonomisk bæredygtigt at have en lærling. Mindst et år. Indtil da er selv den dygtigste og mest energiske lærling ren tilsætning for den håndværksmester, der ansætter ham elle hende

Faktisk siger en tommelfingerregel, at hvis håndværksmesteren er heldig, kommer der efter ca. to års læretid lidt balance i lærlinge-regnestykket. Dvs. balancen mellem de udgifter og timer, en virksomhed bruger på at oplære en lærling, og den værdi, lærlingen skaber for virksomheden. Men altså kun hvis mesteren er heldig. Normalt skal man helt hen mod slutningen af læretiden, før lærlingen begynder at bidrage positivt til virksomhedens økonomi – og vips, så er lærlingen blevet svend!

Hvad sker der så? Jo, som en af Håndværksrådets 18.000 små og mellemstore medlemsvirksomheder udtrykker det: “De store virksomheder har misforstået det med at tage en lærling. De tager dem først, når vi andre har uddannet dem”

Mangel allerede nu

Den pointe bakkes op af talrige undersøgelser, der viser, at små og mellemstore virksomheder både har en langt større andel lærlinge i virksomheden og uddanner et langt større antal svende end de store virksomheder.

Allerede nu slås vi med mangel på faglært arbejdskraft i flere fag. Samtidig ønsker rigtig mange unge en erhvervsuddannelse uden at kunne finde en praktikplads. Og vi får forhåbentlig endnu flere unge på erhvervsuddannelserne i årene, der kommer.

Vi skylder de unge en sikkerhed for, at de kan gennemføre deres uddannelse på den klassiske måde med praktik i virksomhederne. Det er nemlig den frugtbare vekslen mellem skole og virksomhed, der gør de danske erhvervsuddannelser til noget ganske særligt. Men det kræver selvfølgelig, at flere virksomheder tager lærlinge.

Hvordan får vi så virksomhederne til det? Jo, i Håndværksrådet mener vi, det er bydende nødvendigt, at flere virksomheder bidrager direkte – eller indirekte – til uddannelsen af nye faglærte. Det er den eneste måde at skabe balance mellem virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft og de tiltag, der skal til for at uddanne de nødvendige faglærte.

Løsningen er at skrue på håndtaget ‘økonomiske incitamenter’. Der skal være bedre økonomi i at have en lærling, især når lærlingen er på skole, og virksomheder uden lærlinge skal i højere grad end i dag medfinansiere uddannelsen af den arbejdskraft, de selv får brug for på længere sigt, og den type solidarisk finansiering er slet ingen ny tanke.

Flere udgifter dækket

Alle virksomheder bidrager allerede i dag til at give arbejdsgiverne delvis refusion. Den kunne skrues op, så en større del af virksomhedernes omkostninger ved at have en lærling på skoleophold blev refundere. Vi har tidligere haft en præmieringsordning, som holdt hånden under et skrøbeligt praktikpladsmarked, mens krisen huserede i Danmark. Den ordning er afskaffet, men praktikpladsmanglen kalder på, at der genindføres en ordning, der præmierer de virksomheder, der tager lærlinge.

For selv om vi er ved at være ude af krisen, må vi konstatere, at en ny og langt mere konkurrencepræget hverdag har meldt sig i de små og mellemstore virksomheder, så man er endnu mere fokuseret på økonomien nu end før. Det koster lærepladser.

Derfor peger vi i Håndværksrådet på, at virksomheder, der tager lærlinge, skal have en større del af deres udgifter dækket.

Det kan gøres nemt og solidarisk ved at indføre højere refusioner, når lærlingene er på skoleophold. Den løsning vil betyde, at virksomhederne udbetaler løn, når lærlingen er i virksomheden og medvirker til produktionen – men at lærlingelønnen ikke mærkes så markant, mens lærlingen er på skole.

Og løsningen er sådan set solidarisk på to måder: Den giver økonomisk støtte til de virksomheder, der tager lærlinge, samtidig med at de virksomheder, der ikke tager lærlinge, kommer til at betale en større del af regningen.

Vi ønsker os dog frem for alt, at flere virksomheder tager lærlinge. Vi har fået en reform af erhvervsuddannelserne med det klare mål, at 30 pct. af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Dét kræver flere lærepladser.

Vi skylder både virksomhederne og de unge at løse problemet, og vi løser det bedst i fællesskab.