Historisk bilsalg smitter af på KT Erhvervsbyg

Det går så godt for de danske bilforhandlere i år, at en lang række af dem får opført domiciler til deres luksusbiler.
Både private og professionelle køber flere biler, og det kan mærkes hos KT Erhvervsbyg, der bygger for bilbranchen i hele landet. Pressefoto.
Både private og professionelle køber flere biler, og det kan mærkes hos KT Erhvervsbyg, der bygger for bilbranchen i hele landet. Pressefoto.

2017 ser ud til at blive et nyt rekordår for bilsalget i Danmark. Både private og professionelle køber flere biler, og det kan mærkes hos KT Erhvervsbyg, der bygger for bilbranchen i hele landet. Nye bilhuse er afleveret i Albertslund, Roskilde, Ringsted, Horsens og Holstebro. Og der er flere projekter i ordrebogen.

– Vi ser en tendens til, at især de dyrere biler, som efter danske forhold kan kaldes luksusbiler, får deres helt egne bygninger. Kunderne har råd til flottere biler og skal lokkes til med byggerier, der præsenterer bilerne på den bedste måde, siger Per Henriksen fra KT Erhvervsbyg.

Billigere biler øger salget

En af grundene til det øgede bilsalg er den generelle forbedring i danskernes økonomi. Da Folketinget i finansloven for 2016 hævede det såkaldte skala-knæk, blev biler til mere end 150.000 kr. gjort cirka 10.000 kr. billigere. Det ser ud til at have øget danskernes interesse for også at købe mere luksuriøse biler.

Den øgede lyst til at købe biler har ført til, at danskerne nu har den yngste bilpark siden 2003 med en gennemsnitsalder på 8,9 år. Det skyldes blandt andet, at danskerne bytter ældre biler ud med nye og mere trafiksikre biler. Men det skyldes også, at det ikke længere anses for at være nogen luksus at anskaffe sig bil nummer to til sin husstand.

Nyt spændende bilhus på vej

KT Erhvervsbyg er i øjeblikket i gang med at udfærdige et spændende projekt for en af landets førende bilforhandlere af luksusbiler. Også her er der tale om et stort bilhus med fokus på de mere luksuriøse biler.

Den detaljerede offentliggørelse venter, til alle detaljerne og kontrakten på opgaven er helt på plads.

Relateret indhold