Det er nu ved den tid, hvor man hos den danske betonbranche ønsker at hædre det forgangne års bedste betonbyggerier.
Betonelement-Foreningen og Fabriksbetonforeningen uddeler henholdsvis Betonelement Prisen og In-situ Prisen og sammen med Bæredygtig Beton Prisen, uddelt af Dansk Beton, hædres vinderne til Betonens Prisfest 22. juni i Industriens Hus.
Betonelement Prisen gives til byggeprojekter, hvor betonen er brugt talentfuldt og innovativt og udgør et dominerende eller væsentligt element i byggeriet. Mens In-situ Prisen gives til unikt arbejde i pladsstøbt beton, som udfordrer materialets formbarhed og potentiale.
Betonelement Prisen
Åstrup Have i Haderslev
Fællesmagasinet i Frederikssund
Codan i Køge.
In-situ Prisen
Pandahuset i Københavns Zo
Bagger-Sørensen-Domicil i Vejle
Karen Blixens Plads i Ørestaden
Juryen fordeler sig
Den samlede jury i Betonelement Prisen består af: Kent Martinussen, arkitekt MAA, adm. direktør DAC. Bente Scavenius, kunsthistoriker, mag. art. Christian Cold, arkitekt MAA, ejer og partner Entasis. Peter Thorsen, arkitekt MAA, adm. direktør og partner Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Claus Bering, ingeniør, adm. direktør CRH Concrete og bestyrelsesformand for Betonelement-Foreningen.
Mens den samlede jury i In-situ Prisen består af: Sophus Søbye, arkitekt MAA, adm. direktør i Sophus Søbye Arkitekter og Jesper Gottlieb, arkitekt MAA, seniorrådgiver Gottlieb Paludan Architects.