Andelen af entreprenør- og håndværksvirksomheder, der kobler GPS-baseret flådestyring på deres webbaserede timesagsprogram, vokser. Det gør de for at effektivisere og automatisere driften endnu mere, øge servicegraden over for kunderne og minimere brændstofforbruget – og derved også få en grønnere profil.
Det viser en opgørelse fra timesagsprogrammet, Ordrestyring:
– Gennem de senere år er andelen af entreprenør- og håndværksvirksomheder, der kobler GPS-baseret flådestyring på Ordrestyring steget markant. Med en andel på 29 % er det først og fremmest VVS- og kloakvirksomheder, der udnytter mulighederne for i koblingen med timesagsstyringen at drive en økonomisk, sundere forretning. Skarpt efterfulgt af elinstallatører med 22 % og tømrere med 15 %, forklarer adm. direktør Tommy Hahn Sørensen hos Ordrestyring.
I dag handler det om dokumentation
Han pointerer, at der måske tidligere har været lidt en GPS-angst hos ledelsen i bygge- og håndværksvirksomhederne, fordi medarbejdere udlagde det som en form for overvågning. Men når GPS-trackingen i dag kobles på timesagsprogrammet i virksomheden, er fordelene og besparelserne så store, at det giver mening for alle i virksomhederne.
– Det handler i dag også rigtig meget om dokumentation – altså hvor lang tid medarbejdere har arbejdet hos kunderne og derved har bedre grundlag for fakturerbare timer. Samtidig effektiviserer GPS-modulet opgavefordelingen og derved kører bilerne også færre kilometer til gavn for både bundlinje og miljøet, siger han.
Skubber til udviklingen
Ordrestyring har flere end 20.000 brugere, og rundt om timesagsprogrammet er der opbygget en stor markedsplads, hvor de forskellige faggrupper inden for byggeriet kan plukke de bedste programmer og integrere dem med Ordrestyring. Det er f.eks. lønprogrammer, KlarPris, GPS m.fl.
– Selv om andelen af GPS-integrationer er støt stigende, er der altså stadig et stort uudnyttet potentiale. Vi vil rigtig gerne skubbe yderligere til den positive udvikling, der handler om at effektivisere driften og optimere bundlinjen, og derfor kommer vi nu med et integreret GPS-modul, siger Tommy Hahn Sørensen.
Nem kobling til ordrestyring
Ordrestyring blev i 2018 købt af den svenske pendant til Ordrestyring, Hantverksdata, som også ejer den svenske virksomhed Rekyl, der har specialiseret sig i GPS-tracking og flådestyring. Ordrestyring har en tæt alliance med begge virksomheder, hvilket senest har resulteret i en kobling til Rekyls GPS-modul, og som i Danmark bliver lanceret i eget navn OS Vehicle.
– Lanceringen af OS Vehicle tapper ind i Ordrestyrings vision om at være førende på platforme til håndværkere i Europa. Fokus er hele tiden at have markedets bedste webbaserede timesagsplatform. Men hertil hører også, at vi hele tiden skal sikre, at vi rundt om Ordrestyring har de bedste løsninger, som håndværkere nemt kan koble sammen med ordrestyring, siger Tommy Hahn Sørensen.