Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik viser, at timelønnede i bygge- og anlægsbranchen i fjerde kvartal 2021 havde en lønfremgang på 4,6 procent i forhold til samme tidspunkt året før.
En kraftig stigning og med den placerer byggeriet sig endnu engang foran både fremstillingsbranchen og servicefagene. De to øvrige branche noterer sig nemlig for en lønfremgang på henholdsvis 3,0 procent for fremstillingsbranchen og 3,1 procent hos servicefagene.
– Det er endnu en gang arbejderne, der trækker lønstigningstakten for bygge og anlæg op, konstaterer Dansk Arbejdsgiverforening i kommentarerne til statistikken.
Lønstigningstakten for byggebranchen som helhed var på 4,4 procent og dermed 0,2 procentpoint højere end kvartalet forinden.
For funktionærerne var der tale om en uændret lønudvikling på 3,6 procent, mens arbejdernes lønudvikling tiltog med 0,3 procentpoint og altså landede på 4,6 procent.
Arbejdernes lønstigningstakt i denne branche er dermed tiltaget i samtlige kvartaler siden 2. kvartal 2020, hvor lønstigningstakten var nede på bare 2,0 procent.
Forudsigelig udvikling, mener BAT
– Det er på ingen overraskende at prisen på arbejdskraft stiger. Markedet virker!, lyder det fra Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.
Ifølge BAT, skal en af forklaringerne på de høje lønstigninger kan sandsynligvis også findes i, at bygningsarbejdere af alle slags arbejder noget længere ende 37 timer.
– Man kan ikke afvise, af dele af lønstigningen skal forklares med lokalaftaler på grund af meget ekstra arbejde.
For BAT er den højere løn med til at stille håndværkerne bedre netop nu.
– Med en inflationstakt på ca. 3%, sikrer lønstigningerne stadigvæk reallønsfremgang og dermed øget købekraft for vores medlemmer.
Ifølge den seneste lønopgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening lå den gennemsnitlige direkte løn eksklusiv pension på 214,96 kr. pr. time for bygge- og anlægsbranchen.
Det var tilbage i 2020, men siden da er den altså steget ganske betragteligt og mest for håndværkerne.