Rigtigt mange bygninger sender store mænger af energi ud til gråspurvene. Det gælder særligt ældre huse, hvor selv små forbedringer hurtigt vil kunne mærkes på varmeregningen.
På grund af inflation og usikkerhed tøver mange med at komme i gang.
Men jo før vi kommer i gang med at få udbedret fejl som utætte vinduer, døre, uisolerede lofter og andre utætheder i bygningens klimaskærm, des hurtigere vil vi se resultatet på familiernes økonomi og samfundets brug af olie, gas og elektricitet.
Mange får dobbelt fordel
Ifølge forudsigelserne vil energikrisen ikke alene kunne mærkes i de kommende måneder – den kan blive endnu værre næste vinter på grund af lager- og forsyningssituationen.
Derfor tæller hver måned, hvis landets håndværkere skal klare de mange fejl på landets boliger: Genindfører politikerne håndværkerfradraget vil det lige nu få dobbelt effekt fordi energipriserne er så høje.
Forbedringer vil kunne mærkes på varmeregningen, så snart håndværkeren er færdig og samtidigt lettes familiernes økonomi på grund af skattefradraget.
Og de husejere, der bor i de dårligst isolerede boliger får endda en ekstra fordel.
Meget tyder nemlig på at EU fra 2030 vil kræve, at de dårligst isolerede bygninger skal forbedres, så de rykker en energiklasse op. Og fra 2033 vil der blive krævet endnu et trin op ad stien for dem, der i dag ligger i den dårligste eller næst dårligste energiklasse.
Kan holde flere i job
Dansk Håndværk håber at valgkampen kan få flere partier til at love genindførelse af håndværkerfradraget, så der bliver bred enighed om at fastholde det de kommende år.
Lige nu ser vi ind i en periode, hvor aktiviteten i byggesektoren falder. Det vil betyde at virksomheder får lavere indtjening og derfor må reducere antallet af medarbejdere.
Her kan fradraget også være med til at holde flere i job og stimulere samfundsøkonomien på en sund måde.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';