Handling bag ambitionerne: LM Byg skal bygge endnu et vandværk

Råhusentreprenøren er sammen med Vand & Teknik blevet udpeget af Hillerød Forsyning til at varetage totalentreprisen af det nye Solrødgård Vandværk, som bliver virksomhedens tredje på CV'et.
Der er netop blevet skrevet under på opgaven med etableringen af Solrødgård Vandværk. Forrest fra venstre: Thomas Hejnfelt (salgs- og tilbudsdirektør, LM Byg) og Tue Tortzen (bestyrelsesformand, Hillerød Forsyning). Bagest fra venstre: Jens Kristensen (adm. direktør, Vand & Teknik) og Peter Underlin (konst. adm. direktør, Hillerød Forsyning).
Der er netop blevet skrevet under på opgaven med etableringen af Solrødgård Vandværk. Forrest fra venstre: Thomas Hejnfelt (salgs- og tilbudsdirektør, LM Byg) og Tue Tortzen (bestyrelsesformand, Hillerød Forsyning). Bagest fra venstre: Jens Kristensen (adm. direktør, Vand & Teknik) og Peter Underlin (konst. adm. direktør, Hillerød Forsyning).

I forbindelse med afleveringen af et af landets største vandværker – Hofors nye 6.600 m2 store Værket ved Thorsbro i Ishøj – udtalte adm. direktør i LM Byg, Frank Aarslew-Jensen, i sidste uge, at virksomhedens ambition er at være den førende specialist på råhuse – også indenfor vandværksbyggerier.

Læs mere: LM Byg afleverer et af landets største vandværker – og vil være førende på området

Nu er råhusentreprenøren sammen med Vand & Teknik blevet udpeget af Hillerød Forsyning til at varetage totalentreprisen af det nye Solrødgård Vandværk.

– Vi er glade for, at Hillerød Forsyning har valgt os til at varetage opførslen af Solrødgård Vandværk. Det er en kompleks og specialiseret opgave, der stiller store krav til uddannelse og håndværk, og det giver både værdi og motivation for teamet at bruge vores råhuskompetencer og erfaringer indenfor vandværksbyggerier at hjælpe Hillerød Forsyning med at sikre vand til de kommende generationer, siger Frank Aarslew-Jensen.

Tæt, tværgående samarbejde

Solrødgård Vandværk skal sikre, at der er nok rent drikkevand til Hillerødområdets voksende befolkning og erhvervsliv – for Hillerød Kommune er i vækst.

Vandværket etableres i et partnering-samarbejde, hvor Hillerød Forsyning, LM Byg og Vand & Teknik i fællesskab færdigudvikler det omfattende projektet og afklarer alle detaljer.
Vandværket etableres i et partnering-samarbejde, hvor Hillerød Forsyning, LM Byg og Vand & Teknik i fællesskab færdigudvikler det omfattende projektet og afklarer alle detaljer.

Flere af kommunens førende virksomheder med stort vandforbrug planlægger udvidelser. Derudover spår Hillerød Kommunes egne prognoser, at indbyggertallet vokser med 6.000 borgere frem mod de næste år, så kommunen runder 60.000 indbyggere i 2030.

Når det står færdigt, vil Solrødgård Vandværk have en årlig kapacitet på ca. 3 mio. m3 drikkevand og kommer dermed til at spille en helt central rolle for områdets fremtidige vandforsyning.

For at sikre det bedst mulige resultat etableres vandværket i et partnering-samarbejde, hvor Hillerød Forsyning, LM Byg og Vand & Teknik i fællesskab færdigudvikler det omfattende projekt og afklarer alle detaljer.

Læs også: LM Bygs nye direktør bliver på sporet: “Det er den rigtige vej at gå”

Gennem partnering-samarbejde udnyttes aktørernes viden og kompetencer således til fulde, og det gode, tætte samarbejde sikres fra starten, lyder det fra Peter Underlin, konstitueret adm. direktør, Hillerød Forsyning:

– Med valget af LM Byg og Vand & Teknik har Hillerød Forsyning sikret sig samarbejdspartnere med stor erfaring og de påkrævede kompetencer inden for netop design og konstruktion af moderne vandværker. De har samtidig vist, at de vægter det tætte, tværgående samarbejde, og vi glæder os til at komme i gang med projektet.

Tidlig involvering sikrer godt resultat

Foruden Hofors kommende vandværk ved Thorsbro i Ishøj stod LM Byg også bag Nyt Vandværk Køge, der stod færdigt i 2017.

Frank Aarslew-Jensen glæder sig over den tidlige involvering i processen, så LM Byg kan skabe maksimal værdi for projektet.
Frank Aarslew-Jensen glæder sig over den tidlige involvering i processen, så LM Byg kan skabe maksimal værdi for projektet.

Med de to projekter har LM Byg udvidet sine kernekompetencer indenfor råhuse med essentiel teknisk erfaring i forhold til bearbejdelse af beton til vandværker og den vandtekniske del af vandværksbyggeri.

Frank Aarslew-Jensen glæder sig derfor særligt især over Hillerød Forsynings valg om at færdigudvikle projektet som et partnering-samarbejde:

– Ved at involvere os meget tidligt i processen kan vi bidrage med vores erfaringer og kompetencer indenfor materialebesparelser, støbninger og metoder. På den måde kan vi skabe maksimal værdi for projektet og skabe de bedste forudsætninger for et godt resultat, siger han.

Relateret indhold