Aftalen om en reform de gymnasiale uddannelser indeholder også en skærpelse af adgangskravene til de fleste rent boglige ungdomsuddannelser, og det er en god nyhed.
Aftalen slår fast, at udgangspunktet for adgang er et gennemsnit på 5 – dog 4 for adgang til HF.
Vi er glade for, at regeringen og forligskredsen har lyttet til både Håndværksrådet og de mange andre stemmer i debatten, der har peget på behov for at skærpe kravene til de unge efter folkeskolen. Det er vigtigt, at der stilles krav, uanset om man søger ind på en erhvervsuddannelse eller en rent boglig ungdomsuddannelse, og med de vedtagne adgangskrav strammer man skruen uden at gå til yderligheder.
Det er positivt, at forligets krav om 5 i gennemsnit hægter sig på uddannelsesparathedsvurderingen, som er en helhedsvurdering af den enkelte elev, og som derfor gør, at der ikke er et helt enøjet fokus på karakterer ved folkeskolens afslutning.
Tvivl om adgangskravet
Adgangskravet er 5 – eller 4 for HF – men læser man aftaleteksten nærmere, eller lytter man til forligsparternes udlægning af teksten, kan man dog godt blive i tvivl om, hvad konsekvenserne af forliget egentlig er.
Der er nemlig en lang, lang række smutveje, alternativer og indviklede bindinger af forudsætninger i forligsteksten, som efter Håndværksrådets mening gør det meget vanskeligt at gennemskue, om der reelt er kommet en skærpelse af adgangskravene. For man kan nemlig fortsat blive optaget på en gymnasial uddannelse, hvis man i de obligatoriske prøvefag i 9. klasse opnår et gennemsnit på 3 – og er erklæret uddannelsesparat.
Derfor stiller Håndværksrådet sig tvivlende over for, om forliget er en reel skærpelse – altså en højere gærdehøjde – eller om der i virkeligheden er tale om samme gærdehøjde, men nu bare med flere forhindringer.
Helt unødig kompleksitet
Det er virkelig ærgerligt og faktisk også bekymrende, at forligskredsen ikke har kunnet enes om adgangskrav, der er enklere at forstå. Håndværksrådet bakker fuldt ud op om adgangskrav, der indeholder en vis fleksibilitet og en samlet vurdering af den enkelte unges uddannelsesparathed.
Men dette forlig er blevet unødigt kompliceret med mange varianter af samtaler, undtagelser og “hvis-nu’er”. Aftalen gør det efter Håndværksrådets opfattelse meget, meget vanskeligt for eleverne i folkeskolens udskoling at gennemskue, hvad de har adgang til hvornår, og hvad det så måske – eller måske ikke – kræver på forskellige tidspunkter.
Og desværre er det for en stor dels vedkommende overladt til de unge selv og deres forældre at holde styr på de mange muligheder, da vejledningen i folkeskolen med reformen af erhvervsuddannelserne blev fokuseret til ukendelighed.
I Håndværksrådet frygter vi derfor, at en så kompleks aftaletekst uden ekstra ressourcer til vejledning i folkeskolen vil resultere i, at alt for mange unge fastholdes i valget af en studentereksamen efter folkeskolen – ganske enkelt fordi det bliver for komplekst at forholde sig til flere end én ungdomsuddannelse.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';