Grønne snedkermøbler på samlebånd

Techstartup'en Stykka rejser ny kapital til at sætte turbo på den grønne omstilling med bæredygtig inventar-produktion
Stykka satser på at bidrage til byggeriets grønne omstilling med bæredygtige materialer, effektiv produktion og lang levetid. Foto: Pressefoto.
Stykka satser på at bidrage til byggeriets grønne omstilling med bæredygtige materialer, effektiv produktion og lang levetid. Foto: Pressefoto.

Det gælder om at tænke hele vejen rundt, når bæredygtigheden i et byggeprojekt skal løftes. Den danske techstartup Stykka fokuserer på den del, der handler om at mindske CO2-aftryk og affaldsproduktion fra fremstilling af inventaret.

Virksomheden har udviklet af en digital snedkerplatform, der gør muligt at producere inventar til byggebranchen mere bæredygtigt og mere omkostningseffektivt.

Med frisk kapital i ryggen vil Stykka nu sætte et markant grønt aftryk på byggebranchen.

Forlænger levetiden med digital tvilling

Stykke holder til i en lagerhal Glostrup. Det lille team, der nu tæller 15 mand, har udviklet en digital produktionsplatform, der gør det muligt at producere inventar mere effektivt. Alle Stykka’s produkter er født med en digital tvilling, der gør det nemt at genprinte dele og dermed forlænge produkternes levetid.

– Hvis vi for alvor ønsker at gøre noget ved den grønne omstilling, bliver vi nødt til se på den påvirkning byggebranchen har på den samlede udledning. Ved hjælpe af digitalisering kan vi løse nogle helt grundlæggende problemer i en ellers håbløs traditionel branche, fortæller grundlægger og arkitekt Jarl Vindnæs.

Bæredygtighed skal være god forretning

Stykka har netop færdiggjort de første af 800 studieboliger sammen med PensionDanmark og Scandi Byg, og lancere inden sommer et bæredygtigt køkken, alt sammen produceret i Danmark gennem Stykka’s digitale snedkerplatform.

– Det mest bæredygtige produkt er det, du aldrig smider ud, og vi har med vores digitale platform forlænget levetiden på inventar til boligen. Foruden at være mere bæredygtigt giver det også en besparelse på driften af bygningen.

– Vi har et mål om at gøre det bæredygtige valg til en god forretning, og det skal kunne aflæses direkte på bundlinjen hos vores kunder. siger Jarl Vindnæs.

Inventar til 800 studieboliger for PensionDanmark

Virksomheden oplever allerede en stor interesse fra flere bygherrer. Startup’en har netop færdiggjort de første 478 af i alt 800 studieboliger sammen med PensionDanmark.

Stykka forventer at fordoble omsætningen i år til 36 millioner kroner, og at have lukket kontrakter for 200 millioner inden udgangen af 2022.

Dertil kommer et solidt kapitalindskud på et 2-cifret millionbeløb fra vækstfonden og ejendomsdomsudvikleren ELF Development

– Vi er nu klar til at sætte ekstra turbo på vores vækst, fortæller Jarl Vindnæs.

Relateret indhold