Gode nuancer og lavt hængende frugter

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

De økonomiske vismænd har offentliggjort deres første rapport i egenskab af permanent Produktivitetsråd. Det er en nuanceret rapport, der alligevel rummer klare anbefalinger. Samtidig glæder Dansk Byggeri sig over, at der så småt er lys for enden af tunnelen med hensyn til måling af byggeriets produktivitet

Produktivitet handler ikke om at løbe stærkere, men om at få mest muligt ud af den enkelte arbejdstime og andre ressourcer i produktionen. Det vil sige, hvor meget output skabes der ved hjælp af input af arbejdskraft og kapital med videre.

Ikke kun et dansk problem

I lighed med de fleste andre OECD-lande har Danmark i 1995-2015 haft ret lav vækst i timeproduktiviteten på 1,1 procent årligt. Lav produktivitetsudvikling er bestemt ikke kun en dansk udfordring. Men derfor er der alligevel plads til forbedring, og det gælder naturligvis også i byggeriet.

Produktivitetsrapporten fra de økonomiske vismænd rummer på én gang gode nuancer og klare anbefalinger. Det er en vigtig pointe, at man ikke skal øge produktiviteten for enhver pris. Når man i løbet af et opsving skaber plads til marginaliserede og knapt så højproduktive grupper på arbejdsmarkedet, så er det godt for den enkelte, der kommer i job og godt for samfundsøkonomien at flytte mennesker fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse, selvom det på kort sigt trækker produktivitetsgennemsnittet ned.

Mere konkurrenceudsættelse

Dansk Byggeri fremhæver to af vismændenes anbefalinger til at forbedre produktivitetsudviklingen.

Det er helt oplagt at øge konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor. Samtidig er der også en del af Produktivitetskommissionens anbefalinger fra 2014, som bør genbesøges, blandt andet på skatteområdet. For eksempel rammer begrænsningerne i retten til at fremføre tidligere års underskud de innovative virksomheder, der tør investere. Og begrænsningen er udtryk for en uheldig asymmetri i skattesystemet.

Siden Produktivitetskommissionen i 2013 dømte målingen af produktiviteten i byggeriet som ubrugelig, har dette vigtige økonomiske nøgletal været omgærdet af mystik. Og dagens DØR-rapport undlader da også loyalt at konkludere håndfast på dette emne.

Brugbare tal på trapperne

Men Danmarks Statistik er i løbet af 2017 nået så langt med at indarbejde nye metoder, så man fremadrettet igen forsigtigt kan begynde at bruge byggeriets produktivitetstal – om end fortsat med forbehold.

Konkret er der via nye kilder – blandt andet regnskabsstatistik og oplysninger om underentrepriser med videre fra branchen – konstrueret et outputprisindeks for bygge og anlæg, der bedre afspejler markedsværdien og dermed kvaliteten af byggeriet end tidligere tiders inputpriser.

Indtil videre er der i hvert fald indicier på forbedret produktivitet i bygge- og anlægsbranchen siden cirka 2010. Opgjort i faste priser producerede branchen nemlig i 2016 godt og vel lige så megen produktionsværdi som i 2007, men med 26.700 færre beskæftigede end dengang.

Indtil videre er der i hvert fald indicier på forbedret produktivitet i bygge- og anlægsbranchen siden cirka 2010. Opgjort i faste priser producerede branchen nemlig i 2016 godt og vel lige så megen produktionsværdi som i 2007, men med 26.700 færre beskæftigede end dengang.

Relateret indhold