Glæde over Løkkes fokus på investering

Dansk Byggeri roser statsministeren for bebudede investeringer i blandt andet infrastruktur.
Lars Storr-Hansen hæfter sig ved fokus på offentligt forbrug, skatte- og afgiftslettelser og flere offentlige investeringer i Lars Løkkes tale ved Folketingets åbning i dag. Foto: Ricke John Molloy.
Lars Storr-Hansen hæfter sig ved fokus på offentligt forbrug, skatte- og afgiftslettelser og flere offentlige investeringer i Lars Løkkes tale ved Folketingets åbning i dag. Foto: Ricke John Molloy.

Dansk Byggeri roser statsminister Lars Løkke Rasmussens brede tilgang til det kommende folketingsårs arbejde i et ikke ubetydeligt økonomisk råderum.

– Det økonomiske råderum skal bruges balanceret, så det ender med at gøre os rigere som samfund. Det er glædeligt, at statsministeren betoner behovet for at skabe flere private arbejdspladser, da det er selve grundlaget for at sikre den danske kernevelfærd, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, i en kommentar til statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning.

– Vi skal arbejde videre som en åben økonomi, og derfor er det vigtigt at styrke udsyn og udvikling på alle dele af det politiske spektrum. Danske styrkepositioner skal i spil i hele verden og dermed blive ved med at skabe det nødvendige grundlag for vores velfærdssamfund.

Statsministeren slog fast, at regeringen vil prioritere særligt fire områder i det kommende år, nemlig flere private arbejdspladser, en stærkere kernevelfærd, at flere skal med i arbejdsfællesskabet, fra passiv til aktiv forsørgelse, og så skal der styr på tilstrømningen af udlændinge til Danmark.

Mere investering

For Dansk Byggeri samler der sig naturligvis særlig interesse om statsministerens bud på anvendelsen af det økonomiske råderum. Lars Løkke Rasmussen nævnte konkret behovet for at investere i både infrastruktur, velfærd og skattelettelser.

– Vi skal udvikle vores samfund, og derfor skal vi naturligvis investere i det. Det er glædeligt, at regeringen erkender behovet for flere offentlige investeringer. Det er ikke hele svaret, som statsministeren rigtigt udtrykte det, men det er en del af svaret – akkurat som styr på det offentlige forbrug og lettelser af skatter og afgifter er en del af svaret, fastslår Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri noterer med tilfredshed, at regeringen fastholder fokus på, at Danmark skal være en aktiv deltager i den internationale økonomi og samarbejde. Således gentog statsministeren regeringens ambition på energi- og klimaområdet, idet energiforhandlingerne dog blev udskudt til efter nytår.

Vi skal udvikle vores samfund, og derfor skal vi naturligvis investere i det. Det er glædeligt, at regeringen erkender behovet for flere offentlige investeringer.

Relateret indhold