Forleden fremførte Dansk Folkeparti et forslag i Folketinget om at afskaffe de såkaldte G-dage. I forhold til hvor stor positiv indflydelse det kan få på forholdene for både virksomheder og ledige, hvis Dansk Folkeparti får held med deres forehavende, er det gået forbavsende stille af sig.
G-dage er det en form for politisk slangudtryk, som dækker over en særlig slags arbejdsgiverbetalte ledighedsdage. Det betyder, at hvis en virksomhed afskediger en medarbejder, som over en periode på fire uger har arbejdet mindst 74 timer, skal virksomheden betale medarbejderens dagpenge de første tre dage. Det giver næsten sig selv, at for vikarbranchen er der tale om en helt særlig byrde, al den stund vi i høj grad netop lever af at kunne tilbyde virksomheder en høj grad af fleksibilitet. G-dagene er med til at gøre det både besværligt og dyrt at finjustere sit personalebehov med henblik på størst mulig produktivitet.
Men vikarbureauerne og de virksomheder, der benytter vores services, er ikke de eneste, der rammes. Ase, som både er a-kasse og erhvervsorganisation for små selvstændige har for nylig foretaget en analyse, som påviser, at G-dagene har en kraftig negativ indflydelse på virksomhedernes tilbøjelighed til at rekruttere nye medarbejdere. Frem for at tage en medarbejder ind og håbe på, at der bliver ved at være tilstrækkeligt med arbejde efter en spidsbelastning til at kunne fastansætte, foretrækker mange pga. G-dagene selv at løbe lidt hurtigere og se, om det kan bære. Ofrene er dermed ikke blot de fastansatte medarbejdere, men også de potentielle nye medarbejdere, der i mange tilfælde snydes for chancen for at vise deres værd.
Spørger man de ledige, er svaret ikke meget bedre. Ofte hører man, at de helt undlader at fremføre kravet om at få udbetalt G-dagsydelsen, fordi de ved, at de dermed som ledige risikerer at komme bag i køen af ansøgere til midlertidige stillinger, freelancearbejde mv.
Dansk Folkeparti estimerer, at det vil koste 50 mio. at afskaffe G-dagene. Når man ser på, hvor negativ indflydelse reglen har på vidt forskellige grene af både erhvervslivet og de ledige, er det meget svært at forestille sig, at de 50 mio. ikke vil være tjent hjem igen alene i kraft af flere ansættelser, og dermed kan vi kun opfordre de øvrige partier i Folketinget til at stemme for Dansk Folkepartis forslag. Jeg vil påstå, at det ikke gør den store forskel på arbejdsløsheden (om nogen forskel overhovedet) såfremt vi bruger 50 mio. kr. færre midler på jobindsatsen, som årligt koster ca. 14 mia. kr.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';