Frirum på 555 kvadratmeter

Egedal Kommune bygger særligt hjem til unge og familier, der har brug for hjælp.
Egedal Kommune tager 9. januar 2017 første spadestik til et særligt familiehus, som skal hjælpe børn, unge og voksne, der har brug for hjælp til at komme videre fra problemer. Illustration: Mangor & Nagel.
Egedal Kommune tager 9. januar 2017 første spadestik til et særligt familiehus, som skal hjælpe børn, unge og voksne, der har brug for hjælp til at komme videre fra problemer. Illustration: Mangor & Nagel.

Arkitekterne Mangor & Nagel har tegnet Egedal Kommunes nye fleksible familiehus, som entreprenørfirmaet Bang Nielsen A/S skal opføre. Egedal Familiehus skal efter planen være indflytningsklart til næste efterår, hvor det skal være et trygt sted for problemramte børn, unge og familier, der har brug for hjælp i deres nærmiljø.

Huset vil bestå af fire selvstændige enheder med en atriumgård i midten. Rummene bliver indrettet til forskellige aktiviteter og indsatser. Eksempelvis er “Det faglige rum” tiltænkt samtaler og lektiehjælp, mens “Det sociale rum” bliver designet til madlavning og kreativitet.

Et trygt frirum

Familiehuset vil være åbent alle dage året rundt, og det inkluderer seks til otte pædagoger og psykologer.

– Tanken med Egedal Familiehus er, at både den pædagogiske, arkitektoniske og funktionelle idé med huset skal spille sammen og skabe et trygt frirum. Det skal være et midlertidigt samlingssted for børn, unge og familier, der har brug for redskaber og fællesskaber til at komme videre. I dag har vi ikke sådan et fælles fleksibelt hus i Egedal, men må sende borgerne ud til forskellige tilbud, ofte langt fra deres dagligdag, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Vicky Holst Rasmussen til kommunens hjemmeside.

Første spadestik tages 9.januar 2017, og huset forventes at stå færdigt i sensommeren 2017.

Relateret indhold