Hvis en almindelig dansk familie optrådte økonomisk lige så uansvarligt, som det store flertal af landets kommunalpolitikere ville alle stå i kø med fordømmelser og revse de pågældende.
Men når det gælder veje, der ikke bliver vedligeholdt eller fornyet, eller bygninger der forfalder, så tyder meget på, at borgerne lider af korttidshukommelse eller ikke fatter, at de kommer til at betale meget mere i skatter og afgifter i sidste ende, når forfaldet af er så voldsomt for veje og bygninger, at almindelig vedligeholdelse ikke er nok. Der skal egentlig renovering og fornyelse til.
Populært sagt tager vores politikere et kviklån i den kommunale infrastruktur i disse år. Jo længere kommunerne venter med at reparere vejene, des dyrere bliver det.
Adm. direktør Henrik Garver FRI
– Bilisterne må køre langsommere på hullede veje, og risikoen for ulykker øges, hvis vejunderlaget ikke er optimalt, siger direktør Henrik arver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, der har offentliggjort deres nye ‘State of the Nation 2016’ rapport.
Væsentligt efterslæb
Rapporten påpeger, at der stadig er et væsentligt efterslæb på det kommunale vejnet, og at det efterslæb formentlig vil vokse sig større, fordi kommunerne hvert år afsætter færre penge til at vedligeholde deres veje.
Dertil kommer, at en opgørelse viser, at godt 38 procent af de kommunalt ejede broer har et større vedligeholdsbehov. Regningen lyder på godt 1,4 milliarder kroner – mere end det dobbelte af samme opgørelse for blot fire år siden.
– De kommunale veje og broer udgør 95 procent af det danske vejnet, og derfor er det et stort problem for samfundet, at det kommunale vejnet er præget af mange års lappeløsninger, manglende vedligehold og i værste fald mangel på lappeløsninger. De dårlige veje går ud over trafiksikkerheden og efterlader Danmark med en utilstrækkelig robusthed af den samlede vejinfrastruktur, siger Henrik Garver videre.
Faldende investeringer
Kommunernes investering i vejvedligehold er faldet med 10-15 procent siden 2007, hvor de overtog en væsentlig del af de gamle amtsveje ved strukturreformen – og vel at mærke fik penge til at vedligeholde dem for:
– Populært sagt tager vores politikere et kviklån i den kommunale infrastruktur i disse år. Jo længere kommunerne venter med at reparere vejene, des dyrere bliver det, siger Henrik Garver.
Den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI har tidligere beregnet, at når kommunerne sparer én million korner årligt på vejvedligehold, koster det samfundet over fem millioner kroner.
– Beregninger fra DI viser, at spildtid i trafikken årligt koster samfundet 13 milliarder kroner, og at regningen kan stige til 25 milliarder kroner i 2020, hvis ikke vi har et ordentligt vejnet, der kan håndtere den stigende trafik. Så der er ingen økonomiske undskyldninger for ikke at prioritere vedligehold af det kommunale vejnet, mener Henrik Garver, der kalder rapportens beskrivelse af kommunernes veje og infrastruktur for deprimerende.
Totaløkonomi
Han understreger, at politikerne skubber en regning foran sig, som bliver alt for stor, fordi de vælger ikke at gøre noget ved problemerne, mens de er små, men lader dem vokse sig store, og det bliver dyrt:
– COWI har beregnet, at skal en kilometer vej have nyt slidlag efter eksempelvis 12 år, men politikerne skubber vedligeholdet tre år, koster den samme kilometer vej 27 procent mere at få genoprettet. Politikerne er næppe bevidste om, at de tager et kviklån i vejbudgettet, men i sidste ende er der færre penge til børn, unge og ældre. Politikerne tager ikke ansvaret på sig for at forvalte den kommunale infrastruktur og gøre det på en måde, så de holder standarden og reducerer de langsigtede driftsomkostninger. Det er et spørgsmål om at tænke totaløkonomi ind i drift og vedligehold af sin aktivmasse, slutter Henrik Garver.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';