Fremgang giver konkurser i bygge- og anlægsbranchen

Der er mange opgaver for tiden i bygge- og anlægsbranchen. Det gør, at mange små virksomheder knækker nakken
Andreas Fernstrøm tror, at mange små virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gaber over for meget. Foto: Ricky John Molloy/Dansk Byggeri.
Andreas Fernstrøm tror, at mange små virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gaber over for meget. Foto: Ricky John Molloy/Dansk Byggeri.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juli måned var 71 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Dermed fortsætter tendensen for 2018, hvor der har været knap en tredjedel flere konkurser end sidste år.

De mange konkurser kommer paradoksalt nok fra den store konkurrence. Det siger Andreas Fernstrøm, der er analysechef hos Dansk Byggeri.

Konkurserne kan komme af, at virkeligheden ikke var, som man troede, den var.

Analysechef Andreas Fernstrøm{break}Dansk Byggeri

– Der er flere årsager til konkurserne. Selvom det går godt i branchen overordnet set, er der stadig stor konkurrence om opgaverne. Og så er der mange små virksomheder, der vinder en masse ordrer. Det betyder, at man får større og flere opgaver. Og så risikerer man at miste overblikket, og når det sker på byggesager, er der en stor chance for, at det går galt, siger Andreas Fernstrøm.

Virkeligheden ændrer sig

Analysechefen mener, at folk endda har gjort deres hjemmearbejde godt, før de starter eget firma op.

– En konkurs kommer ikke nødvendigvis af dårlig forberedelse. Det handler mere om, at man måske skal finde arbejdskraft. Det er svært for tiden, og hvis man så ikke kan finde de rette personer, begynder det hele at køre rundt. Konkurserne kan komme af, at virkeligheden ikke var, som man troede, den var. Eller som den var for et år siden. Men det er et sundt tegn, at der er folk, der har mod til at starte deres eget op, siger Andreas Fernstrøm.

I juli måned stod bygge- og anlægsbranchen for 12.5% af det samlede antal konkurser.

Relateret indhold