Første opgave for Forsvaret: LM Byg rykker ind på Garderkasernen

Som led i en større national plan om at modernisere Forsvarets tjenestesteder har entreprenøren skrevet under på en opgave, der omfatter opførelse af nye faciliteter til mandskab og materiel på Garderkasernen i Høvelte.
Garderkasernen i Høvelte i Nordsjælland har været øvelsesterræn for Forsvaret i over 100 år og er i dag arbejdsplads og uddannelsessted for omkring 1.200 mennesker herunder civile, værnepligtige og professionelle soldater.

Frem mod 2024 gennemfører Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse renoveringer og nye opførsler af mandskabs- og materielfaciliteter på flere af sine kaserner. Målet er at skabe mere tidssvarende rammer for soldaterne og deres køretøjer samt sikre et godt arbejdsmiljø.

I alt indeholder moderniseringsplanen 32 bygge- og anlægsprojekter på garager, værksteder og mandskabsbygninger på ni af hærens tjenestesteder i hele landet, og moderniseringsplanen er et af de største byggeanlægsprojekter i Hærens historie.

Entreprenørselskabet, der har speciale inden for beton- og råhusentrepriser og stor egenproduktion, har undervejs udvidet kompetencerne til også at omfavne råhuse af træ. Derudover har virksomheden udviklet sine egne CO2-reducerede betonblandinger, LM Mix.

Et af de tjenestesteder, der får nye faciliteter, er Garderkasernen i Høvelte, og her er råhusentreprenøren LM Byg blevet valgt som hovedentreprenør på opgaven om at opføre et værksted, to garager samt mandskabsfaciliteter på i alt 7.400 m2.

– Forsvaret varetager Danmarks sikkerhed, og det er en stor motivation for hele teamet, at vores håndværk og kernekompetencer indenfor råhuse vil bidrage til Forsvarets ambition om at skabe de bedste rammer for kasernens ansatte, siger adm. direktør i LM Byg, Frank Aarslew-Jensen.

LM Byg en del af Pihl Koncernen, der har tilsluttet sig Paris-aftalen og klimainitiativet Science Based Targets initiative, hvormed koncernen forpligter sig til at sænke CO2-aftrykket i hele sin værdikæde.

Projektet på Garderkasernen i Høvelte er den første, som LM Byg udfører for Forsvaret Ejendomsstyrelse, og de indledende anlægsarbejder på Garderkasernen påbegyndes efter planen til januar 2023.

Byggeriet forventes at være færdigt i 2024.

Relateret indhold