ForskEL-prisen til intelligent varmepumpe

READY-projektet går ud på optimal brug af varmepumper i et Smart Grid ved intelligent styring og vandt blandt pga. dets indsamlede viden til fremtidig brug af smarte el-net.
READY projektets primære formål var udviklingen af en Virtual Power Plant-server til kontrol af flere varmepumper på én gang og regulere brugen efter spotpriser og behovet. Foto: Colourbox.
READY projektets primære formål var udviklingen af en Virtual Power Plant-server til kontrol af flere varmepumper på én gang og regulere brugen efter spotpriser og behovet. Foto: Colourbox.

Energisystemet er i forandring, og store mængder vedvarende energi fra eksempelvis vindmøller skal tilpasses behovet. Varmepumper er en mulighed for at integrere den svingende el-produktion i bygninger.

READY projektets primære formål var udviklingen af en Virtual Power Plant-server til kontrol af flere varmepumper på én gang og regulere brugen efter spotpriser og behovet. Ligeledes behandlede projektet kapacitetsbegrænsninger på elnettet forårsaget af varmepumper, installation og kontrol samt forretningsplaner, skriver Ea Energianalyse A/S.

Om projektet i forbindelse med modtagelsen af prisen på EnergiForsk15 siger projektleder Lotte Holmberg Rasmussen fra Neas Energy:

– Vi har vist, at vi kan styre varmepumper, men vi mangler stadig at få rammebetingelserne på plads for at kunne udnytte det kommercielt.

Base for udvikling

Projektet har ligeledes vist begrænsninger i brugen af varmepumper og derfor, hvor der er base for videre udvikling. Dette drejer sig især om styringen af varmepumperne, skriver Energinet.dk

Det påpeges af Energinet.dk, at de tekniske begrænsninger opstår ved tvangsstart af varmepumper, hvor pumpens indbyggede styring har blokeret for opstarten, og at derfor bør fokuseres på løsning af denne begrænsning.

READY-projektet bygger videre på tidligere ForskEL-projekter som ‘Intelligent fjernstyring af individuelle varmepumper’ samt ‘Styr din varmepumpe’ og vil i fremtiden leve videre i andre projekter om varmepumper.

Relateret indhold