Som projektdirektør på et af de største anlægsprojekter i Danmark, metroprojektet Cityringen i København, som stod færdig i 2019, har jeg med stor interesse fulgt den danske debat om at få nedbragt konflikter og i stedet styrket samarbejde og meditation indenfor bygge- og anlægsbranchen.
Det er positivt – og har længe været ønsket – at både entreprenører og bygherrer nu har taget et initiativ for at forbedre samarbejdet og reducere antallet af konflikter og tvister gennem Samarbejdsløftet, samt at nye retningslinjer for tidlig inddragelse af entreprenørerne nu drøftes på tværs i hele sektoren.
Fra min erfaring på det internationale marked for energi- og infrastrukturprojekter har jeg oplevet, at mange projekter med store udfordringer er blevet ramt af yderligere udgifter og forsinkelser. Det er forsimplet at tro, at disse udfordringer alene skyldes entreprenørerne – eller alene er bygherrernes ansvar.
Ny kultur
Store og komplekse projekter som f.eks. infrastruktur, hospitaler og energiværker er vigtige dele af ethvert moderne samfund. Projekternes succesfulde gennemførelse beror på mange forhold som f.eks. tilbudsprocessen og gennemførelsen, hvor alle parter må samarbejde – men også på ordentlighed og effektiv løsning af problemerne.
Der er ingen tvivl om, at alle os, der arbejder i denne branche, har mange erfaringer, som kan bidrage til forbedringer og derefter bidrage til læring for os alle i bygge- og anlægssektoren. Jeg bemærker også, at direktør Lene Ahlmann-Ohlsen fra Voldgiftsretten for Bygge og Anlæg for nylig offentligt understregede, at bygge- og anlægssektoren med fordel kan ændre vaner og finde en ny kultur for, hvordan uenigheder kan løses mellem parterne i stedet for at benytte voldgiftsretten.
Det er en vigtig pointe, som Lene Ahlmann Olsen fremfører. Vi tænker ofte for traditionelt i sektoren og ser en voldgift som den eneste løsning. Men en voldgift kan være en langvarig og tung proces.
Alle os i sektoren bør derfor tænke nyt og nå frem til, at der er andre og bedre løsninger end konflikter og tvister – og det kunne være mere mediering og flere forhandlinger.