Forening advarer mod ny lejelov

Retssikkerheden forringes og det vil koste både lejere, udlejere og samfundet penge.
Modstanden mod den ny lejelov vokser, og senest har Skovforeningen anbefalet, at ministeren starter forfra med en forenkling af området. Foto: Colourbox.
Modstanden mod den ny lejelov vokser, og senest har Skovforeningen anbefalet, at ministeren starter forfra med en forenkling af området. Foto: Colourbox.

Modstanden fra udlejerne mod den nye lejelov har bredt sig til “Skovforeningen”, der i samarbejde med Ejendomsforeningen Danmark har afgivet høringssvar. De to organisationer er enige om, at “retssikkerheden forringes og det vil koste både lejere, udlejere og samfundet penge”.

Start forfra

Skovforeningens anbefaler derfor, at ministeren starter forfra med en reel forenkling af lejelovsområdet og peger specielt på den nye lejelovs forbud mod at kræve nyistandsættelse ved fraflytning, og indførelse af nye regler om “normal istandsættelse”. Det sidste er endnu ikke nærmere defineret i lovforslaget eller dets bemærkninger.

Der advares også mod tvunget ind- og udflytningssyn med den konsekvens, at udlejer fortaber retten til at kræve udgifter til istandsættelse dækket af lejer ved fraflytning, hvis ikke de er gennemført – misligholdelsessituationer dog undtaget.

Det noteres videre, at hvis lejemålet er en del af en samlet ejendom, der har samme matrikelnummer, kan udlejer tvinges til at lave rullende 10 årsplaner for vedligeholdelse.

Problemet er imidlertid, at der reelt ofte vil være tale om forskellige fysiske ejendomme, og dermed skal der i praksis laves individuelle vedligeholdelsesplaner for hver ejendom med kun et lejemål.

Relateret indhold