Folketinget åbner for højhuse i Aarhus

Partierne bag Planloven fjerner nu den såkaldte lugtparagraf, der har stået i vejen for højt byggeri på blandt andet Aarhus Ø.
Det tredje og nuværende Christiansborg er opført 1907-28 af arkitekten Thorvald Jørgensen i såkaldt nybarokstil. Pressefoto: Anders Hviid.
Det tredje og nuværende Christiansborg er opført 1907-28 af arkitekten Thorvald Jørgensen i såkaldt nybarokstil. Pressefoto: Anders Hviid.

Byudviklingen i Aarhus fik sig en mavepuster, da Folketinget sidste år vedtog en særlig lugtparagraf. Lugtparagraffen var et reelt forbud mod boligbyggerier over 10 etager, da beboerne skulle kunne have sine vinduer åbne uden at risikere lugtgener fra havnens virksomheder.

Det skriver Stiften.

Planloven satte på den måde meget snævre begrænsninger for, hvad der kunne bygges på den resterende del af Aarhus Ø og på Frederiks Plads, der ligger bagved Bruuns Galleri og rutebilstationen.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen siger til Jyllands Posten, at partierne vil indføre den såkaldte Hamborg-model, hvor direkte forurening kan sætte stop for byggeri med mulighed for åbne vinduer eller altaner.

Den nuværende lugtparagraf er lavet for at beskytte netop havnevirksomhedernes interesser. Derfor kan der ifølge planloven, som trådte i kraft den 15. juni 2017, kun bygges boliger, hvis vinduerne kan åbnes. Og det kan de ifølge den nuværende lov kun, hvis der ikke er lugtgener fra omgivelserne.

Den nye planlov er endnu ikke blevet forhandlet på plads, hvilket gør det usikkert, hvornår loven bliver ændret. Alligevel er blandt andet direktøren i ejendomsselskabet Bricks, Martin Busk, tilfreds med forslaget, da Bricks har planer om at bygge en boligejendom i 25 etager.

– Politikerne fortjener ros for, at de på tværs af partier har fundet en løsning. Det er dejligt, at politikere i Folketinget og i byrådet har brugt hinanden så godt. Og at Dansk Industri lokalt har været med til at finde et fælles fodslag, siger Martin Busk til Aarhus Stiftstidende.

Relateret indhold