Fokus: Ombygning til kulturhus

Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune planlægger opførelse af nye lokaler til bibliotek og museum på den tidligere maltfabrik i Ebeltoft.
Visualisering: Praksis Arkitekter ApS, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS.
Visualisering: Praksis Arkitekter ApS, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS.

Om projektet

  • – Byggeperiode: April 2018/juli 2019
  • – Areal: 4.330 kvadratmeter
  • – Budget: 100 mio. kr.
  • – Bygherre: Den Ny Maltfabrik, Syddjurs Kommune
  • – Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S
  • – Arkitekt: Praksis Arkitekter ApS
  • – Totalrådgiver: Praksis Arkitekter ApS, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S
  • – Ingeniør: Rambøll Danmark A/S

UGENS PROJEKT – Projektet skal indeholde Ebeltofts Kulturhus, nyt bibliotek, museum og arkiv, faciliteter for Artists-in-residence, udstilling og værksteder, et stærkt ungekulturmiljø samt et centrum for lokal madkultur i form af café og fx et mikrobryggeri og malteri.

Projektet skal inddrage de tre omkringliggende byrum byens rum – et urbant pladsrum, der hægter sig på gågadens klassiske forløb af byrum, kystens rum – et aktivt og rekreativt rum i byen, der hægter sig på kysten, stranden og havnen og ankomsten og infrastrukturens rum – et praktisk rum, der byder velkommen og hægter sig på den omkringliggende infrastruktur, som supporterer bygninger og byrum.

Desuden opførelse af kunstnerboliger for kunstnere, der i perioder er bosiddende ved Maltfabrikken.

Bygherrerådgivning varetages af Rambøll Danmark A/S. Totalrådgivningen varetages af Praksis Arkitekter i samarbejde med Vilhelmsen, Marxen og Bech-Jensen, Kristine Jensens Tegnestue og Henry Jensen. Byggearbejdet udbydes som fag- og storentrepriser i indbudt licitation. Licitationen afholdes den 12. marts.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Visualisering: Praksis Arkitekter ApS, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS.
Visualisering: Praksis Arkitekter ApS, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS.

Relateret indhold