Om projektet
- Start/slut: Februar 2017januar 2017
- Areal: 4.400 kvm.
- Budget: 45 mio. kr.
- Bygherre: Innovator
- Ingeniør: Arne Elkjær A/S
- Arkitekt: Årtiderne Arkitekter A/S
- Totalentreprenør: Danish Construction Management ApS.
UGENS PROJEKT – Innovater A/S opfører boliger og detajlforretninger i Allerød.
Projektet omfatter opførelse af 24 boliger med altaner og fælles tagterrasse, en Netto-forretning på ca. 1.200 kvadratmeter samt et apotek på godt 300 kvadratmeter på Posthusgrunden i LIllerød Bymidte – lige overfor stationen og ud til gågadens torv.
Endvidere etableres der 24 nye parkeringspladser på bagsiden af byggeriet således, at der samlet er godt 70 p-pladser.
Byggeriet opføres i gule teglsten, med gule tagsten og med såvel påhængte som indeliggende altaner der giver variation i facadeudtrykket. To brede udvendige trapper fra terræn til tagterrassen bryder basen, så byggeriet i sin skala er tilpasset omgivelserne. Forud for byggeriet er det eksisterende posthus nedrevet.
Årstiderne Arkitekter A/S varetager arkitektrådgivningen. Arne Elkjær A/S varetager ingeniørydelsen. Byggearbejdet udføres af Danish Construction Management som totalentreprise.
Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.