I perioden fra 2011-2016 er det samlede beløb til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet faldet fra 1,7 milliarder kroner til 0,8 milliarder kroner. Den nedgang bør vendes.
Når regeringen efter påske kommer med sit udspil til en ny energiaftale, appellerer vi til, at den prioriterer forskningen i energi langt højere. Først og fremmest der, hvor det virkelige batter, nemlig i projekter i energirenovering af boliger og offentlige bygninger.
Udviklingen er ikke til at tage fejl af. I flere år har der været politisk fokus på vedvarende energi. Og det er forskningsprojekter i for eksempel vind- og bioenergi, der er løbet med langt størstedelen af pengene til energiforskning. Ser man på perioden fra 2006-2016, har kun 17 procent af den samlede bevilling været målrettet forskning og udvikling af energivenlige løsninger i vores bygninger.
Der er meget på spil, hvis den udvikling fortsætter. Ikke mindre end 40 procent af al den energi, der bruges her hjemme, bliver brugt i vores bygninger. Samfundsmæssigt er der derfor meget at hente, hvis forskerne kan finde nye løsninger og måder at spare på energien i vores boliger, virksomheder og offentlige bygninger.
Der er også mange arbejdspladser på spil. Det er ærgerligt, hvis vi mister muligheden for at sætte os i førersædet på dette område, der også indeholder store muligheder for eksport af knowhow og løsninger til, hvordan man kan spare på energien.
Senere i år skal Folketinget beslutte, hvor store bevillinger, der skal givet til energiforskningen de kommende år.
Se Dansk Byggeris analyse om bevillinger til energiforskning.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';