Nu er det muligt med få tryk på telefonen at finde de rigtige skruer og byggematerialer. Fischer lancerer nemlig fischer Professional App, som gennem fire enkle spørgsmål finder frem til hvilket produkt, der er det rette til et projekt. Samtidig forenkler appen dokumentationsprocessen, fordi man hurtigt og nemt kan tjekke, om produktet lever op til ETA-certificeringskravene på byggeriet.
– Med appen gør vi livet lidt nemmere, når man står i håndværkerbutikken eller på byggepladsen og skal have fundet den rigtige skrue. I stedet for at skulle læse beskrivelser på hjemmesiden eller ringe til os, kan man nu bruge guiden i vores app, siger Lars Holbæk, der er Nordic Product Manager i fischer Danmark, og understreger:
– Dokumentation har aldrig været vigtigere i byggebranchen end nu, og derfor kan man også scanne produkterne med appen og straks få adgang til sikkerhedsdatabladet og diverse dokumentation, som for eksempel ETA-godkendelsen.
Appen er den første af sin slags til professionelle i Danmark inden for befæstigelsesprodukter. Fischer Professional App er tilgængelig fra 1. januar 2020, og den kan hentes gratis i Apple App Store og Google Play.