Om Renovering på dagsordenen
- Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
- De 12 partnere er:
- – GI Grundejernes Investeringsfond
- – Bygherreforeningen
- – Realdania
- – Dansk Byggeri
- – NCC
- – MT Højgaard
- – Danske Ark
- – COWI
- – Konstruktørforeningen
- – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- – Ingeniørforeningen IDA
- – Akademisk Arkitektforening
Det lyder besnærende. At finde ledige hænder blandt ufaglærte. Mange opgaver i et renoveringsprojekt kan set fra afstand, og med lægmands øjne, virke forholdsvist enkle, så hvorfor ikke bare komme i gang. Der er sikkert mange ledige, som gerne vil sætte sig på den tomme stol i skurvognen.
I andre fag er man lykkedes ganske fint, med at skifte fra faglært til ufaglært. For eksempel har de fleste af os accepteret den præmis, at de unge jurastuderende, der stavrer rundt med tallerkener og vinglas på restauranterne, ikke kan svare på selv ganske simple spørgsmål om køkkenets råvarer eller husets vin. Og de overordnede konsekvenser af at vælge ufaglært arbejdskraft i netop dette eksempel er nok til at overse.
Jeg kan frygte, at vi om ikke så mange år, når det lave optag på landets erhvervsskoler slår igennem, og de sidste polakker og tyskere har fundet arbejde i hjemlandet, så ikke har et valg. Vi bliver tvunget til at fylde op i skurvognene med ufaglært arbejdskraft. Og dermed ender vi med at vælge de første ledige hænder frem for de bedst egnede hænder, og det lyder ikke rart.
For nylig var jeg på ferie i Spanien, hvor jeg var indlogeret på et hotel med et skønt badeværelse. Jeg stod længe og betragtede det udførte arbejde, som umiddelbart ikke var skræmmende dårligt, men godt var det ikke. Jeg fik talt mig frem til, at der var brugt fem forskellige fliser, i fire forskellige størrelser og i tre forskellige farver. Flere steder flugtede fugerne ikke hinanden, og intet sted i badeværelset, havde man gjort sig den ulejlighed at finde centerlinjer, så der var ikke ens tilpassede fliser langs vægge og gulve.
Eksemplet fik mig til at reflektere over, hvor privilegerede vi er i Danmark. Selvom der selvfølgelig også findes uheldige danske eksempler, så undres man sjældent så meget som i dette badeværelse.
Men hvad er konsekvenserne for byggebranchen, den eksisterende bygningsmasse og vores samfund, hvis vi ser stort på de faglige kvalifikationer? Har vi noget at miste? Er det ikke bare en win/win-situation at få gang i alle ledige hænder? Her er et par bud på, hvorfor vi skal holde fast i den høje faglighed:
Refleksion
Ingen faglært håndværker, med bare et minimum af faglig stolthed, vil næppe udføre en fliseopgave så håbløst som den omtalte. En faglært håndværker er via sin uddannelse velsignet med evner og kvalifikationer til at forholde sig kritisk til en opgave og til at finde den bedste løsning til den givne opgave.
Kommunikation
Dialogen på byggepladserne vil lide gevaldigt under en forringet faglighed. Der er i dag en generel accept og forståelse af de forskellige faggruppers kompetencer på en byggeplads. Alle taler samme fagsprog. På tværs af uddannelserne.
Hvis vi slækker på håndværkernes faglighed, vil det skabe et massivt behov for instruktion på byggepladserne, både på det byggefaglige område, men også inden for andre kompetencer, som man tilegnes på erhvervsskolerne. For eksempel materialelære, tegningsforståelse og arbejdsmiljø.
Kvalitet
Et kvalitetsbyggeri holder længere. Og det gør ondt på os alle når et kvalitetsbyggeri ikke vedligeholdes. Omvendt vil de fleste af os ikke bekymres over at skulle ofre nye fliser på det smukke spanske badeværelse.
Fliserne på det spanske badeværelse er sikkert udmærkede enkeltvist. Men deres værdi i dette projekt er lav. Gode håndværkere skaber nye værdi i anvendelsen af materialerne, alene ved at benyttet dem korrekt, og ved at montere materialerne med en høj finish.
Økonomi
En fagudlært arbejdsstyrke bør være garant for mindre spild, færre fejl, og længere levetid, og kombineres det med en mere smidig kommunikation på byggepladsen, er den økonomiske værdi til at få øje på.
Bæredygtighed
Og endelig er der vores miljø. Det siger sig selv, at kan vi minimere spild og fejl i byggeprocessen, vil det være en kæmpe gevinst for miljøet. Dertil skal vi lægge, at kvalitetsbyggeri holder betydeligt længere og kræver mindre vedligehold end et byggeri udført i en ringe kvalitet.
Der er en bunke flere gode argumenter for, at vi ikke skal vælge den lette løsning med at benytte de første ledige ufaglærte hænder.
Men det kræver en ting. Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I dag afslutter en rigelig mængde unge en gymnasial uddannelse med et gennemsnit, som ikke har den store værdi. Endnu flere ender helt uden uddannelse. Hvor ville det dog være fantastisk, hvis vi kan spotte dem tidligt, og få dem på andre og bedre tanker. En erhvervsuddannelse er også for de ambitiøse og karrieremindede unge mennesker.
Og heldigvis er der flere gode kræfter der arbejder på, at få de unge til at øje på mulighederne i en erhvervsuddannelse. SkillsDenmak, der dagligt arbejder for en øget eksponering af erhvervsuddannelserne, har lanceret en række film hvor unge fortæller hvorfor de har valgt en erhvervsuddannelse, og hvad de elsker ved deres fag. Og Tænketanken DEA der netop har igangsat en kortlægning af, hvad det er der driver de unges uddannelsesvalg
Lad os håbe på, at de mange gode initiativer øger optaget på erhvervsskolerne, for man ikke bliver tømrer fordi man kan sømme to brædder sammen, eller murer fordi man kan blande flisemørtel. Vi skal holde fast i vores høje faglige standard i byggeriet, og have flere unge omkring erhvervsuddannelserne – vi har ikke råd til andet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';